Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)

En stor plantefamilie, der på verdensplan omfatter både urter, buske og træer, men i Danmark kun urter. Der kendes mere end 7000 arter.

I Danmark har vi slægterne Bingelurt med 1 vildtvoksende art og en forvildet - og Vortemælk med 4 oprindeligt vildtvoksende og 4-6 forvildede eller naturaliserede arter.

Blomsterne er enkønnede, enten tvebo med særskilte han- og hunplanter (I Danmark Almindelig Bingelurt) eller enbo med særskilte han- og hunblomster på samme plante: slægten Vortemælk, hvor han- og hunblomsterne er omgivet af en blomsterkop (omdannede højblade) og funktionelt minder meget om tvekønsblomster, men er af en anden oprindelse og med en anderledes morfologi.

Blomsterne er stærkt forenklede. Hunblomsterne har en 2- eller (oftest) 3-bladet støvvej med 3 grifler, og kapslen er typisk en kapsel med 3 enfrøede rum.

Hanblomsterne har et varierende antal støvdragere. Hos udenlandske arter kan de være omgivet af et bloster, men dette er reduceret væk hos vore hjemlige arter af Vortemælk. Men hos Vortemælk er der kun 1 støvdrager, hvis støvtråd er forsynet med et led. Ved leddet kan man erkende reminiscenser af blostret.

Mange arter indeholder giftig, hvid mælkesaft, som for nogle tropiske arters vedkommende har været brugt til pilegift.

Familien omfatter arter som Maniok (Manihot utilissima), hvis rodknolde er giftige uforarbejdede, men spiselige, når mælkesaften er neutraliseret ved kogning. Desuden bl.a. Kristpalme (Ricinus communis), der giver "Amerikansk Olie" som man plagede børn med i helseøjmed i vore olde- og tipoldeforældres generation og Para-Kautsjuktræet (Hevia brasiliensis), der dyrkes i Sydamerika m.fl. steder til fremstilling af naturgummi. Desuden bl.a. Julestjerne, der fås som potteplante.

I troperne og subtroperne i Den Gamle Verden findes en række arter af Vortemælkfamilien, som er udpræget sukkulente og ser mere eller mindre “kaktusagtige” ud. De har dog oftest 4-kantet stængel, hvad kaktusfamilien ikke har.