:Skærm-Vortemælk har et typisk "vortemælk-look", der er let visuelt genkendeligt, men dækker over en kompliceret blomster- og stængelstruktur. Den bliver indtil 30 cm høj, men er ofte lavere. Hovedstænglen er lysegrøn og glat til spredt håret; den kan have parvise sidegrene forneden.
Særegent for slægten Vortemælk er blomsterkoppen, der er en dannelse med 1 hunblomst og flere hanblomster, der sidder omgivet af støtteblade, der er sammenvoksede forneden. I blomsterkoppen sidder 3-5 honningdannende nektarier, der er mere eller mindre indrullede bladdannelser, der er ret iøjnefaldende. Hos denne art er de grønne, ovale og uden horn. - Den danner funktionelt en overgang fra enbo til tvekønnede blomster. Fra blomsterkoppen kan udgå forgreninger af stænglen; der er dog altid blomsterkopper som er endestillede.
Blomsterstanden er skærmagtig og har 5 hovedgrene, der udgår fra en blomsterkop. Hovedforgreningen udgår fra en blomsterkop. Hver af de 5 hovedgrene ender i en blomsterkop med 3 savtakkede højblade, der støtter 3grene; hver af de 3 sekundære forgreninger forgrener sig sig yderligere gaffelformet (dikotomt) en eller flere gange fra blomsterkopper og ender ultimativt i en blomsterkop. Den primære forgrening i blomsterstanden er altså 5-grenet.
Bladene er kortstilkede og omvendt ægformede, de øvre stængelblade og støttebladene i blomsterstanden (støttebladene til blomsterkopperne) er savtakkede i øvre halvdel. Frugten er en 3-4 mm. lang kapsel, frøene har netagtige lister.
Hele planten indeholder giftig, hvid mælkesaft, som regel i rigelige mængder, som kan skal passe på ikke at få i øjnene, i sår og på slimhinder.
:Spinkle planter kan være unden eller med ufuldstændige forgreninger.
Forveksling
:Skærm-Vortemælks eneste nærliggende forvekslingsmulighed er med Gaffel-Vortemælk.
Skærm-Vortemælk: Udpræget skærmagtig blomsterstand med 5-delt hovedforgrening. Højbladene og de øvre stængelblade er tydeligt savtakkede i øverste halvdel. (De nedre stængelblade er ofte helrandede). Nektarier uden horn.
Gaffel-Vortemælk: Løst skærmagtig blomsterstand med 3-delt hovedforgrening (der derefter forgrener sig gaffelformigt, todelt). Hverken støtteblade eller stængelblade er savtakkede. Nektarier med 2 smalle, lange horn.
De andre, flerårige, arter i slægten ligner slet ikke.
Udbredelse
:Arten er almindelig til meget almindelig på næringsrig, dyrket jord i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-oktober. Planten visner væk med den første nattefrost.
Tidsmæssig fordeling
af Skærm-Vortemælk baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er en enårig, sommerannuel plante (dvs. hele udviklingen fra spiring til frøsætning/visning foregår i vækstsæsonen i sommerhalvåret). Bestøvningen foregår med insekter, der søger honning i blomsterstandens nektarier.
Om det danske og videnskabelige slægtsnavn: se Liden Vortemælk. Det videnskabelige artsnavn "helioscopia" er af græsk: "helios"=sol og "skopeo"=beskuer, altså "solbeskuer", hentydende til den flade, skærmagtige blomsterstand, hvis grene er rettet mod solen. - Det danske slægtsnavn er let gennemskueligt.
Levested
:Skærm-Vortemælke er almindelig som ukrudt på dyrket jord, især i haver, men også ruderater og dyrkede marker. Det sidste sted er den dog gået meget tilbage som følge af herbicidsprøjtning.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
