:Glassværmerfamilien har 15 arter i Danmark. De ligner alle bier eller hvepse med deres gennemsigtige vinger og tværstribede kroppe. Glassværmerne flyver kun om dagen, selvom de systematisk er placeret under natsværmere.
Synanthedon flaviventris er en lille glassværmer, med et vingefang på ca. 16-18 mm. Forvingens midtplet er skrå udadtil og yderste glasfelt bliver derved smalt.
:Arten ligner mest Ribsglassværmer (Synanthedon tipuliformis) men flaviventris kendes på at den har sorte skulderdække, mens Ribsglassværmerens skulderdække er gule.
Udbredelse
:Synanthedon flaviventris blev først fundet på Bornholm i 1967. Siden er den fundet flere steder på øen samt på Anholt. I Sverige er arten fundet langs Hallands kyst, så Fibiger og Svendsen (1981) mener, at den skulle kunne findes andre steder f.eks. i Østjylland og på øerne i Kattegat.
Hvornår ses den?
:Synanthedon flaviventris har flyvetid fra begyndelsen af juni indtil slutningen af juli. Bedste tidspunkt angives at være ca.10. juli. Arten kan kætjses mens den flyver i solskin over Krybende Pil men den kan også søges på blomster i nærheden, f.eks. Blåmunke.
Hannen kan lokkes ved hjælp af to feromoner, der hænges op sammen: ’MYO’ + ’TIP’. Den voksne sommerfugl kommer til feromon i tiden fra kl. 13-17.
Tidsmæssig fordeling
af Pileglassværmer baseret på Naturbasens observationer:
:Larven er 2-årig og lever i Krybende Pil, Øret Pil og Seljepil. Ægget lægges kun på tynde grene, og larven laver inden første overvintring en lille tunnel rundt om grenen, under barken. Året efter borer den sig ind i selve veddet og danner en galle med larvefnuller. Gallen er mere langstrakt end galler fra poppelbukke og snudebiller.
Levested
:Arten findes især, hvor der er bevoksninger af krybende Pil, f.eks. i klitområder. Desuden kan den forekomme på Øret Pil og Seljepil på mere frodig jord.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
