Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Stenholt
    Foto: Henrik Stenholt
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen

Kendetegn

: Signalkrebsen bliver op til 16 cm lang målt fra hoved til hale og kan veje 110 g. Den har glat overflade på kroppen og kløerne uden knoppe eller pigge undtagen bag øjet. Farven er rødbrun – mørkebrun, men med en karakteristisk hvid eller blålig plet ved basis af klosaksen ( hvilket har givet den navnet Signalkrebs )
Signalkrebs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Dahlgreen

Forveksling

: Den kan kendes fra Europæisk flodkrebs ved den karrakteristiske plet ved basis af klosaksen. Den er generelt også større end den Europæiske flodkrebs

mst.dk...miljoestyrelsens-krebse-noegle.pdf

Udbredelse

: Signalkrebsen er hjemhørende i Nord Amerika mellem Stillehavet og Rocky Mountains. Den er udsat i hele Europa og Japan for at supplere de små bestande af lokale krebsearter der spises af befolkningen. I Danmark blev den indført i dansk opdræt af krebs, men er senere sluppet ud i naturen og er nu mere udbredt end den hjemmehørende Europæiske flodkrebs. Signalkrebsen forekommer nu i hele landet.
Signalkrebs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt, men den er overvejende nataktiv.

Tidsmæssig fordeling

af Signalkrebs baseret på Naturbasens observationer:
Signalkrebs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Signalkrebs - månedlig fordeling

Biologi

: Den er kønsmoden når den er fra 1 til 3 år og den kan blive 20 år gammel. I naturlige populationer klækker æggene fra sidst i marts til slutningen af juli. Æg antallet varierer fra 200- 400. Æggene klækkes til miniature krebs der opholder sig ved moderen igennem 3 stadier. Fra det 3. stadie bliver de mere og mere uafhængige af moderen. Juvenile skifter skal op til 11 gange det første år. Ved 3 års alderen er det reduceret til 2 skalskifte årligt og fra 4 år kun 1 skalskifte årligt

Levested

: Vandløb og søer. Den er tolerant over for brakvand og også over for høje temperaturer. Den forekommer ikke i vand med en lavere Ph end 6,0.

Trusler

: Signalkrebsen er ofte bærer af svampesygdommen krebsepest ( Aphanomyces astaci Schikora ) som den selv er ret immun over for. Men den oprindelige Europæiske flodkrebs dør oftest af at være angrebet af krebsepest.

Udover det ødelægger den brinker i vandløb og søer og ødelægger dermed gydepladser for en lang række fisk. Den kan også spise æg af bl.a. Ørred og Laksefisk.

Den påvirker også vandmiljøet ved at spise vandplanter og rodskud af disse.

mst.dk...miljoestyrelsens-krebse-guide.pdf

Det er lovligt at fiske signalkrebs til eget brug, hvis man har gyldigt fisketegn og ret til at fiske på et givent areal. De signalkrebs der fanges, må ikke genudsættes. Det vil sige, at fanges der krebs der vurderes at være for små til at spise, så skal de aflives.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Signal Crayfish ( Pacifastacus leniusculus )
Ecological Risk screening Summary.
US. Fish and Wildlife Service. Februar 2021, Revised, june 2015

The Signal Crayfish, Pacifastacus leniusculus ( Dana 1852 ) (Crustacea:
Decapoda: Astacidae ), in the Brugneto Lake ( Liguria, NW Italy ).
The beginning of the invasion of the River Po watershed?

De senest indberettede arter i Naturbasen: