Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lise Elgård Rasmussen
    Foto: Lise Elgård Rasmussen
  • Fotograf: Mads Meilandt Sørensen
    Foto: Mads Meilandt Sørensen
  • Fotograf: Mads Meilandt Sørensen
    Foto: Mads Meilandt Sørensen

Kendetegn

: Sandkrabben er pæreformet/violinformet, den er op til 10 cm lang og 8 cm bred. På ryggen (dorsalt) har skjoldet spredte forhøjninger i cirkulære former, skjoldet har en rødlig-brun farve og er hvid på undersiden (ventralt). I hovedenden (anteriot) af skjoldet har krabben to udvækster mellem øjnene, hvor enderne på de to udvækster støder mod hinanden foran. De første par lemmer (pleopoder) på forkroppen (cephalothorax) er korte og har klosakse, hvor de resterende lemmer er længere, samt spidse på samme måde som det ses hos den almindelige strandkrabbes. Bagkroppen (abdomen) er, som hos andre krabber (Brachyura), svundet ind og sidder under skjoldet. Hos hannen beskytter bagkroppen parringsorganerne, mens bagkroppen hos hunnen beskytter æggene, når hun bærer på disse.
Sandkrabbe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lise Elgård Rasmussen

Variation

: Sandkrabben kan variere en smule i farven på skoldet. Den rødbrune farve falmer når krabben udsættes for atmosfærisk luft, og den kan komme til at se mere sandfarvet ud. Mønsteret på skjoldet som forhøjningerne danner, er unikt for den enkelte krabbe.

Forveksling

: Sandkrabben kan forveksles med Violinkassekrabben (Hyas oarctatus), da skjoldet på de to arter ligner hinanden meget. Dog bliver Violinkassekrabben kun halvt så stor som Sandkrabben. Violinkassekrabben lever i modsætning til Sandkrabben på mudret bund på lidt større dybder, fra Nordsøen til det vestlige Østersø. Den store forskel mellem de to krabber er, at Violinkassekrabben har en fremtrædende takket udposning på skjoldet bag ved øjnene.

Udbredelse

: Sandkrabben er en meget almindelig art, som findes på den nordlige halvkugle. I Danmark findes den i Nordsøen og ind i Kattegat. Krabben findes i meget lave tætheder i Øresund, omkring Gedser og ind i Østersøen, da saltholdigheden her bliver for lav.
Sandkrabbe - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Sandkrabbe baseret på Naturbasens observationer:
Sandkrabbe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sandkrabbe - månedlig fordeling

Biologi

: Sandkrabben kan ikke forsvare sig med sine klosakse, da de er meget små. Da den heller ikke er specielt hurtig, bruger den i stedet camouflage til at gemme sig. For at kunne camouflere sig med bunden, plukker den alger, svampestykker, polypdyr (hydrozoa) og meget andet den finder. Med munden smører den sine fund ind i et klistret sekret, så det derefter kan påsættes skjoldet og benene. På skjoldet forekommer der også over 40 forskellige arter naturligt, som krabben ikke selv har påsat, heriblandt rur og søanemoner samt forskellige typer af alger, hvilket også giver krabben en fantastisk beskyttelse.

Sandkrabbens føde består af søstjerner og vandmænd (hydrozoa) samt små muslinger som de knuser, hvorved de efterlader nogle meget karakteristiske mærker på muslingeskallerne efter fortæring.

Sandkrabben er særkønnet, og hunnen er kønsmoden ved en størrelse på 20-25mm. Parringen finder sted om foråret (febuar-april). Når en parring skal finde sted mellem to individer vil der først blive udført et frieri via udsendelse af kemiske og/eller hormonelle (olfaktoriske) signaler og små berøringer fra hunnen. Herefter vælger hannen en hun og bærer rundt på hende til hun er klar til parring. Hos Sandkrabben ser man ikke som hos andre krabber, at hannen venter på, at hunnen har foretaget et hudskifte, før de kan parre sig. Hannen indsætter sine sædceller ind i hunnens kønsåbning, ved hjælp af det første par ben, som er omdannet til parringsorganer. Efter parringen kan hunnen lægge 10.000 til 30.000 æg og bærer dem på undersiden i op til 2 år. Larverne har behov for temperaturer over 10°C for at udvikle sig inde i ægget, hvilket sker i løbet af den første sommer, hvorefter ægget får i dvale (diapause), og ikke klækker før næste forår. Larverne er afhængige af store mængder plankton, som er tilgængeligt i det sene forår eller den tidlige sommer, hvilket man mener er grunden til at ægget går i dvale og først klækker det følgende forår.

Når Sandkrabben er ung og lille, foretager den hudskifte med få måneders mellemrum for at vokse, hvor de kønsmodne krabber kun foretager hudskifte én gang om året. Som alle andre krebsdyr kan Sandkrabben gendanne et mistet ben/klosaks i løbet af få hudskifter.

Levested

: Sandkrabben findes på hård og sandet bund i nærheden af sten og tang efter tidevandszonen (tidal zonen) og ud til ca. 80m dybde.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
- Anger K, & Nair KKC (1979). Laboratory experiments on the larval development of Hyas araneus (Decapoda, Majidae). Helgoländer Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen, 32(1–2), 36–54. doi.org/10.1007/BF02189891
- Dvoretsky AG, (2012). Epibionts of the great spider crab, Hyas araneus (Linnaeus, 1758), in the Barents Sea. Polar Biology, 35(4), 625–631. doi.org...s00300-011-1087-x
- Køie M, Kristiansen AA (2014) Havets dyr og planter. Krebsdyr. Gyldendal, Danmark, pp 161-162.
- Nadeau M, Barbeau MA, & Brêthes JC (2009). Behavioural mechanisms of sea stars (Asterias vulgaris Verrill and Leptasterias polaris Müller) and crabs (Cancer irroratus Say and Hyas araneus Linnaeus) preying on juvenile sea scallops (Placopecten magellanicus (Gmelin)), and procedural effects of scallop tethering. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology, 374(2), 134–143. doi.org...j.jembe.2009.04.014
- doris.ffessm.fr...Hyas-araneus-Crabe-araignee-924. set: 1/8-2022
- doris.ffessm.fr...Hyas-araneus-Crabe-araignee-92: www.sealifebase.ca...Hyas-araneus. Set: 1/8-2022
- species-identification.org/species.php Set: 30/6-2022
- www.wildlifetrusts.org...great-spider-crab. Set: 2/7-2022
- www.biopix.com/great-spider-crab-hyas-araneus_photo-75872. Set: 19/8-2022

De senest indberettede arter i Naturbasen: