Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Benedikte Szanday
    Foto: Benedikte Szanday

Kendetegn

: Almindelig hestereje er en gråbrun reje med pletter, som kan blive op til 8 cm lang. Den kaldes også for sandrejen, fordi den ligner sandbunden. Modsat mange andre rejer er almindelig hestereje fladtrykt fra oven og har næsten ingen pandetorn. Den har derimod tre små torne på dens rygskjold.
Almindelig Hestereje
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Juul-Heider

Variation

: Der kan forekomme variation i farven af almindelig hesterejen, da dens farver afhænger af sandbunden, som kan gøre at den enten er mørkere eller lysere.

Forveksling

: Almindelige hestereje kan forveksles med mudderhesterejen. Mudderhesterejen findes dog på dybere vand, hvor den lever på mudderbunden (10 – 100 m), hvorimod almindelig hestereje lever på lavere vand (0 – 10 m). Man kan desuden se forskel på de to arter ved, at mudderhesterejen har to længere udvækster (længdekøle) ovenpå halen, som ikke findes hos den almindelig hestereje.

Fjordrejen og tangrejen kan også være forvekslingsmuligheder, men disse to arter har en tydeligt pandetorn og er ikke fladtrykt fra oven, men derimod fladtrykt fra siden

Udbredelse

: Arten er forekommende i hele det nordøstlige Atlanterhav. Den vide udbredelsen strækker sig helt fra Marokkos kyst til det Hvide Hav i Rusland. Hesterejen har også vid udbredelse i Danmark, hvor den kan findes på lavt vand ved kysten.
Almindelig Hestereje - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindelig hestereje kan findes hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Hestereje baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Hestereje - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Hestereje - månedlig fordeling

Biologi

: Almindelig hestereje er en aktiv jæger om natten, hvor den har mindre risiko for selv at blive ædt. Den gemmer sig derimod i løbet af dagen ved at være begravet i sandet. Den kan bevæge sig meget hurtigt på havbunden og kan grave sig ned på få sekunder . Almindelige hestereje er kød- og planteædende (omnivorer), men foretrækker at æde mindre dyr (Lloyd and Yonge, 1947). Den yngre (juvenile) hestereje har æder alger, rurlarver og tanglopper, mens de fuldvoksne (adulte) æder små fisk, børsteorme og små muslinger. Den udviser også kannibalisme ved at æde mindre rejer af samme art. Almindelig hestereje spiller en afgørende rolle i fødenettet i b.la. Vadehavet, hvor den æder store mængder af mindre muslinger, alt imens den selv er fødekilde for ål, torsk og skrubber.

Selvom almindelig hestereje har stor udbredelse og er relativ almindelig, har man endnu ikke fuld kendskab til hele dens livscyklus. Almindelig hestereje reproducere sig ved seksuel formering. Den producerer æg igennem det meste af året, men den har den største produktion af æg om sommeren og om efteråret. Efter parring lægger hunnen mellem 2.000 – 14.000 æg, som hun bærer under bagkroppen (abdomen) i 1-2 måneder, indtil æggene klækkes. Ud af æggene kommer der en yngre (juvenile) hestereje, som vokser ved at afkaste dens skal (kutikula) gentagne gange, altså såkaldte skalskifte, hvorved den udvikler sig til den voksne hestereje. Trods dette kendskab til hesterejens formering forekommer der stadig nye observationer, det er f.eks. blevet påvist at den hanlige hestereje kan skifte køn til hunlige, hvis der kun er hanner til stede.

Levested

: Almindelig hesterejen er ofte forekommende på lavt vand (mindre end 10 meters dybde), hvor den lever på mudret og sandet bund ved de fleste danske kyster.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Pihl, L. and Rosenberg, R., 1984. Food selection and consumption of the shrimp Crangon crangon in some shallow marine areas in western Sweden. Marine Ecology Progress Series, 15, pp.159-168.
Schatte, J. and Saborowski, R., 2005. Change of external sexual characteristics during consecutive moults in Crangon crangon L. Helgoland Marine Research, 60(1), pp.70-73.
Temming, A. and Damm, U., 2002. Life cycle of Crangon crangon in the North Sea: a simulation of the timing of recruitment as a function of the seasonal temperature signal. Fisheries Oceanography, 11(1), pp.45-58.
fiskeguiden.wwf.dk...
naturporten.dk...hestereje
http://e-learning.skaldyrcenter.dk/produkter/hestereje/
Jensen, K. and Jensen, J., 1985. The importance of some epibenthic predators on the density of juvenile benthic macrofauna in the Danish Wadden Sea. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology, 89(2-3), pp.157-174.
Lloyd, A. and Yonge, C., 1947. The Biology of Crangon Vulgaris L. in the Bristol Channel and Severn Estuary, Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom, 26(4), pp.626-661.
Oh, C. and Hartnoll, R., 2004. Reproductive biology of the common shrimp Crangon crangon (Decapoda: Crangonidae) in the central Irish Sea. Marine Biology, 144(2), pp.303-316.

De senest indberettede arter i Naturbasen: