Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: kim fogt
    Foto: kim fogt
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen
  • Fotograf: Jørn Lausen
    Foto: Jørn Lausen

Kendetegn

: Tangrejen er gennemskinnelig med rødbrune linjer på rygskjoldet. Længden på hanner er max 41. 60 mm. og hunner 50- 65 mm.
Tangreje
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: René Jacobsen

Forveksling

: Kan forveksles med Palameon adspersus ( Roskildereje ) som indtil år 2000 var den dominerende art i Østersøen. Roskilderejen kan tolerere en saltholdighed ned til 5 promille.

Udbredelse

: I Jylland er den kun fundet enkelte steder på vestkysten, nemlig på Mandø, Fanø og ved Lønstrup. Eller forekommer den på hele østkysten ned til Sønderborg og i Limfjorden. På Fyn, Langeland, Lolland og Bornholm.

På Sjælland i Isefjorden, Roskilde Fjord og Nordsjælland.

Det første fund fra Danmark er fra 1992. Den betragtes som ikke hjemmehørende eller cryptogen ( ukendt oprindelse ) fra Helsingør- Helsinborg og i Østersøen. Molekulære studier indikerer at populationen i den sydlige Østersø er forskellig fra populationen i Nordsøen.

Dens oprindelige udbredelsesområde er det Nordlige Atlanterhav fra Norges vestkyst til Namibia og øer ud for kysten, herunder Azorerne, Kap Verde og De Kanariske øer.

Den er blevet introduceret til det Kaspiske Hav, Aralhavet i forbindelse med udsætning af saltvandsfisk og i den Persiske Golf i forbindelse med flytning af rejer som senere blev identificeret som P. elegans.

Den forekommer nu også på en mindre del af USA´s østkyst fra New York og op til Maine, og bliver her betragtet som en invasiv art.

Tangreje - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Tangreje baseret på Naturbasens observationer:
Tangreje - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tangreje - månedlig fordeling

Biologi

: Den lever af både byttedyr ( 60 % ) og grønalger ( 40 % ) ifølge nogle undersøgelser.

Hunnen kan bære 220 – 2600 æg på deres bug. Disse klækkes til planktoniske larver med et fjeragtigt vedhæng, det såkaldte zoeae stadie. Gennem flere fældninger og metamorfer udvikler de sig til postlarver som har veludviklede gangben og pleopoder ( bagkroppens svømmeben ).

Levested

: Palameon elegans var tidligere begrænset til områder med en saltholdighed over 7 promille. Genetiske undersøgelser indikerer at de baltiske eksemplarer af Palameon elegans tilhører Middelhavs- Sortehavs afstamningen, som kan afvige fra den Atlantiske form i sin reproduktive salttolerance.

Trusler

: Den har tilsyneladende udkonkurreret Roskilderejen i store områder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
invasions.si.edu...96466

Reviewing Introduction Histories, Pathways, Invasiveness, and Impact of Non- Indigenous Species i Danish Marine Waters.
Kathe R. Jensen, et al. Diversity, MDPI 15 March 2023

De senest indberettede arter i Naturbasen: