:Den bliver indtil 1,3 meter høj. Stænglen er firkantet foroven, mere rundagtig forneden. Stænglen er udpræget hul og tæt besat med ofte krumme brændehår, og ingen almindelige hår.
Bladene er æg-lancetformede med lang udtrukken spids. De øvre blade er ofte meget smalle. Bladene er skinnende, uden hår, evt. bortset fra ganske få brændehår.
Planten har store, æg-lancetformede mørkegrønne, fodflige, som er sammenvoksede ved grunden, i alt fald foroven på planten.
Bladnerverne er lysegule (brune hos Stor Nælde).
Planten er sambo, med særskilte han- og hunblomster på samme plante. Hanblomsterne sidder nederst i ret lange klaser, og hunblomsterne i korte klaser øverst.
:Den væsentligste forvekslingsmulighed er med Stor Nælde og dennes underformer. Men Stor Nælde har meget mindre, smalt trekantede fodflige, som ikke er sammenvoksede ved grunden; desuden har den brune bladstrenge og ret mange almindelige hår (foruden brændehårene) på stængel og blade.
Liden Nælde har dybt fligede fodflige, er enårig, og har helt andre voksesteder. - Stor Nælde har marvfyldt stængel, også forneden, i modsætning til Sump-Nældes hule stængel.
Den kan formentlig danne, sterile, intermediære, hybrider med Stor Nælde.
Udbredelse
:Den er meget sjælden i Danmark og med 4 kendte voksesteder: Knudsskov (7-10 bestande i skovsumpe m.v.), Nekselø, Sejrø samt et nyere fund fra Lolland. Den kan sagtens være overset p.g.a. ligheden med Stor Nælde.
Den har nordgrænse i Danmark og findes ikke i det øvre Norden.
Hvornår ses den?
:Planten blomstrer juli-august, men ofte lidt senere end Stor Nælde. Den kan ses og kendes på de beskrevne vegetative karakterer det meste af vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Sump-Nælde baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig urt med krybende jordstængel. Frøene, der er nødder, spredes ved vindslyngspredning og med vand.
Planten er sambo, med særkilte han- og hunblomster på samme plante. Hanblomsterne sidder nederst i ret lange klaser, og hunblomsterne i korte klaser øverst.
Det latinske slægtsnavn Urtica kommer af uro="brænder".
Levested
:Våd, dyndet, ofte periodevis oversvømmet bund i skovsumpe og rørsumpe.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
