:Barken på tynde døde grene og kviste skaller af som papir og solen kan lyse rødt i gennem den afskallende bark. Derved kan arten genkendes hele året.
Ellers kan arten genkendes på hunblomsternes stilke og frugternes stilke.
:Arten har meget stor variation, men måske kun i Danmark. Og kan kun helt sikkert bestemmes på at frugter og blomster har lange stilke. Frugterne kan kendes en behåret kant, som er særligt udviklet på ubestøvede frø (aborter).
Bladstilkene kan være på alle måder. (De dyrkede skærmelm har meget asymmetrisk stilk)
Bladkanten er fint-takket. De andre vilde elm kan ikke få denne kant.
Antallet af bladnerver kan varierer meget (De dyrkede skærmelm har mange sidenerver)
Bladspidsen kan svinge til siden, i en smuk spiral som kun findes hos skærmelm. Men det behøver den ikke at gøre.
I skygge er bladfarven grøn, på både overside og underside. Og galler har grønne, gule og røde farver, hvor de brune på bjergelm.
Rent undtagelsesvis kan skærmelm få horn på bladene ligesom bjergelm og skovelm.
Forveksling
:Hollandsk Elm (Ulmus x hollandica) en krydsning hvor storbladet elm er bestøvet med skærmelm. Denne art har lange smalle blade omkring 1 x 2,5.
Frøplanter af Hollandsk Elm kan blive forskellige.
Hørsholm elm, (Hoersholmiensis) er den anden krydsning. Som regel et lidt mindre træ end Hollandsk Elm.
Frøplanter, stødskud og nyvækst kan ligne skærmelm, men kanten er ofte mere takket.
Udbredelse
:Meget sjælden, men måske noget overset.
Hvornår ses den?
:Hele året. Bedst i april-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Skærm-Elm baseret på Naturbasens observationer:
:Der en biologisk forskel på danske skærmelme og bøgernes beskrivelser af skærmelm. Dette kan både være fordi blomsterne og frugter sidder højt så botanikerne har svært ved at bestemme arten eller artens variation er større på kanten af artens udbredelse. Arten kræver mere udforskning.
Levested
:Arten er beregnet til at overleve oversvømmelser, hvor alle andre træer dør, så genopstår træet med en reserve næring og bliver grønt igen. Og de andre træer er døde, så den har fået sin plads.
Trusler
:Dræning og permanent opstemning er en trussel for arten.
Bevaringstiltag
:Det må anbefales at med så få individer hver sted så må man høste frø og udplante arten, for at bevare den.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
