Figur 1. Her et typisk eksemplar af Urtica dioica var. holosericea fra Tueholmen ved Tueholm Sø i Vallensbæk. Man bemærker det meget smalle, langstrakte blade og fraværet af brændehår.
:Den kaldes ofte Skov-Nælde, et navn, der dog er mindre betegnende og ikke officielt. Dens systematiske status er noget omtvistet. Nogle angelsaksiske kilder giver den underartstatus.
I sin typiske form afviger den tydeligt fra hovedformen af Stor Nælde ved at have meget smallere og længere blade, og ved helt eller næsten helt at mangle brændehår.
Ellers har den samme karakteristika som Stor nælde.
Nyeste foto. Billederne af Stor Nælde var. holosericea har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Paul Verner Jørgensen
Variation
:Det varierer, hvor smalle bladene er i forhold til længden. Og antallet af brændehår varierer også lidt, men er altid meget lavt eller ikke eksisterende.
Forveksling
:Stor Nælde var. dioica (hovedformen af arten) har mange brændehår og bredere blade.
Sump-Nælde har kraftige brændehår på stænglen og glinsende blade næsten uden brændehår og brune bladnerver.
Liden Nælde har skinnende blade og kraftige brændehår.
Udbredelse
:Urtica dioica var. holosericea - "Skov-Nælde" - ser ud til at være udbredt i hele landet. Den er formentlig ikke sjælden; man mange registrerer den ofte ikke, og hyppigheden er mindre godt dokumenteret.
Hvornår ses den?
:Den kan ses i det meste af vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Nælde var. holosericea baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Som hovedformen af stor nælde. Den er som denne tvebo med særskilte han- og hunplanter.
Den står ofte i kloner.
Levested
:Som Stor Nældes eller mere udpræget i krat og skov.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.