:En helt ekstrem variabel art. Samme træ kan have både meget store blade og millimeter små blade.
Forveksling
:Tilføj tekst her...
Udbredelse
:Arten og varianter af arten kan findes på hele den nordlige tempererede Zone.
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Skov-Elm baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Elmens blomster bestøves normalt ved hjælp af vinden, selvom bierne også kan bestøve dem.
Elmen er et enbo træ (særskilte han- og hun-blomsterstande på samme plante).
Elm kan i naturen i Danmark både blive meget høje hurtigt voksende træer og krybende buske, foruden rod-skydende krat. Og samme træ kan både have små millimeter-store blade og 20cm lange blade.
Der findes mange genetiske varianter af elm i Danmark.
De bladstilken og bladgrunden kan være meget forskellig, uden at det påvirker træet. Lokalt vil der være en bestemt bladform som er mere almindeligt.
Antallet bladnerver kan også variere. Så store blade kan have få bladnerver og små blade kan have for mange bladnerver.
Bladenes tykkelse og glathed eller ruhed er delvist genetisk. Men små glatte blade kan alle planter få i dyb skygge.
Størrelsen af bladene er kun delvist genetisk styret. Der en genetisk styret sjældent udviklet maksimal udviking af bladene, men den udvikles sjældent.
Økologiske varianter:
Saltsprøjt og vindslid kan udvikle en glat bladet variant af elm. Bjergelm. (Ulmus glabra ssp. montana)
Småbladet Elm (Ulmus minor) vokser hvor forholdene er dårlige, men denne kan ikke adskilles fra den undertrykte ungdomsform af storbladet elm.
Skærm-Elm (Ulmus laevis) er større end Småbladet Elm, men mindre end storbladet elm.
Korkelm (Ulmus minor suberosa) er en variant som har udviklet korkvinger på barken som beskyttelse imod dyrenes gnaven i grenene.
Levested
:Arten findes i hele landet. På mange jordbundstyper undtagen de mest sandende jorde.
Trusler
:Elmesyge er stadigt et problem mange steder.
Arten var uddød i store dele af Danmark i 1800 tallet, fordi planten dårligt tåler vintergræsning, på grund af den næringsrige inderbark.
Bevaringstiltag
:Arten har det fint med urørte skove. Hvor den bliver den dominerende art i en periode på kun 300 år, hvorefter den afløses af lind og taks.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.