:Arbejder: 2,5-4,0 mm. En lille næsten ensfarvet sort til brunsort myre med lysere brunlige følehorn og ben. Kroppen er langstrakt med korte ben. Den har et relativt stort firkantet hoved med afrundede nakkehjørner og lige bagkant. Forkroppen er bagerst forsynet med korte torne (epinotums torne). Strukturen er på hele hovedet og forkroppen tydelig og fint længdestribet. Bagkroppen med blank overflade. Hunner: 6-8,0 mm. Hanner: 5,5-7,0 mm. Kønsdyr har omtrent de samme farver som arbejdere.
:Unge individer er flere dage efter forvandling fra larvestadiet lysere i farverne end de fleste andre myrearter. Se figur 1.
Forveksling
:Denne art bør ikke kunne forveksles med andre myrearter. De noget større Myrmica-arter, som også er brunsorte f.eks. Myrmica lobicornis, har lange torne på epinotum.
Udbredelse
:Den er udbredt i hele landet, hvor den træffes i hele Vestjylland, på de jyske heder og overdrev, hvorimod den på øerne mest træffes i strandområderne.
Hvornår ses den?
:Hele sommerhalvåret.
Tidsmæssig fordeling
af Græstørvmyre baseret på Naturbasens observationer:
:En meget lille, men hidsig og aggressiv myre, som gerne angriber enhver, der forstyrrer dens rede. Som alle andre medlemmer af underfamilien Myrmecinae har den brod og forsøger ofte at stikke med den. Den lever helt underjordisk, men kommer op på jordoverfladen for at reparere udgangen. Dens rede afsløres som regel af et lille, men tydeligt krater af opgravningsmateriale. Ofte ligger der rester af små døde insekter omkring krateret.
Den lever overvejende af smådyr og mikroorganismer, som trives i det tørre og varme underjordiske miljø, men supplerer også føden med lidt nektar fra rodlus.
Arten er værtsmyre for Gøgemyre (Tetramorium atratulum), som er en myreart uden arbejderkaste. Denne myreart lever som snylter hos Græstørvmyren. Den er fundet på Bornholm, Lolland, Nordsjælland, samt Syddjurs.
Levested
:Man træffer den i kystnære områder, klitter, overdrev, grusgrave eller på de jyske heder. Jorden skal være meget sandet og vegetationen meget sparsom, ofte med spredt bevoksning af f.eks. Sandskæg, Høgeurt eller Hedelyng. Den foretrækker meget tørre og varme lokaliteter. Lever på samme lokaliteter som Hedemyre, men der er ofte stor afstand mellem deres samfund.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
