:I voksenstadiet når møllet en længde på 3-5 mm (Europe-aliens.org, 2015) med et vingefang på 7,5 mm (Aavik et al., 2014). Forvingerne er lysebrune med hvide striber på tværs af vingerne. Bagvingerne er ens mørkt farvede (Wikipedia.org, 2015). Larven gennemgår fire larvestadier og to for-forpupningsstadier, før den forpupper sig. Larvestadierne kan adskilles ud fra størrelsen og formen af minen i bladet. I første og andet stadie vil minen være cirkulær eller af form af et komma med en størrelse på under eller omtrent 3 mm i diameter. Tredje stadie vil være cirkulært med en diameter på 2-9 mm. Sidste larvestadie kendetegnes af usymmetriske minestrukturerer med en diameter på 8 mm eller over (Grabenweger, 2003).
:Den mere oplagte forvekslingsmulighed er med Phyllonorycter-arter med næsten tilsvarende orange-sort-hvide tegninger. Når orange Phyllonorycter-arter har sorte og hvide tværstriber på vingerne, er den sorte stribe dog på indersiden af den hvide, mens det er omvendt hos Cameraria ohridella.
Udbredelse
:Kastanieminérmøl kan findes i hele landet (Aavik et al., 2014). Oprindelsesområde er ukendt (Europe-alien.org, 2015). Kastanieminérmøl blev første gang observeret i Makedonien i 1984-85 (Aavik et al., 2014 og Wikipedia.org, 2015). Første indsamlede fund stammer tilbage fra 1879 fra det centrale Grækenland (Wikipedia.org, 2015). Arten er klassificeret som en invasiv art.
Hvornår ses den?
:Møllene begynder at dukke op fra deres vinterdvale i tidsrummet fra den 1. april til den 1. maj (Grabenweger, 2003 og Europe-aliens.org, 2015)
Tidsmæssig fordeling
af Kastanieminérmøl baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Møllene klækker fra de meget frosttolerante pupper fra starten af april, hvor de vinteren over har siddet nær stammen på Hestekastanie træer. Herefter sker sæsonens første parringen. Efterfølgende lægger hunnen imellem 20-40 æg på oversiden af Hestekastanies blade. Arten har fire larvestadier adskillelige ud fra stadiet af minen beskrevet under dens kendetegn, samlet tager disse 4-5 uger. De to for-forpupningsstadier og selve puppestadiet tager yderligere omkring to uger. Antallet af generationer per år afhænger meget af, hvor i Europa arten observeres, svingende fra to i det nordlige Europa helt op til fem generation i de varmeste egne. Studier har vist, at etablere Kastanieminérmøl sig først i en egn kan den over meget få år danne meget store og tætte populationer, der kan kategoriseres som masseudbrud. Denne store densitet falder dog igen, da mortaliteten i larvestadie stiger grundet intraspecifik konkurrence imellem larverne i de enkelte blade samt den store koncentrerede population giver gode livsbetingelser for de optil 20 arter af snyltehvepse som parasiterer på Kastanieminermøl. Trods de meget store densiteter, som kan opstår især i nyetablerede bestande, er der intet som tyder på at angrebene slår Hestekastanie ihjel. Det menes dog at påvirke deres vækst ganske meget (Grabenweger, 2003 og Wikipedia.org, 2015).
Levested
:Arten lever først og fremmest på Almindelig Hestekastanie (Aesculus hippocastanum), men er lejlighedsvis også fundet på andre Hestekastaniearter såsom Rød Hestekastanie (A. Carnea) (Augustin et al. 2008). Kastanieminérmøl kan findes i alle habitater, hvor værtstræerne også findes (Europe-aliens.org, 2015) .
Aarvik L., Boumans L. & Sørlibråten O., 2014. Norwegian Journal of Entomology: The horse chestnut leaf-miner, Cameraria ohridella Deschka & Dimić, 1986, (Lepidoptera, Gracillariidae) established in Norway, Norwegian Journal of Entomology. Norwegian Journal of Entomology 30 June 2014 side 8-10.
Augustin S., Guichard S., Heitland W., Freise J., Svatos A. & Gilbert M, 2009. The Authors
Journal compilation: Monitoring and dispersal of the invading Gracillariidae Cameraria
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
