:En meterhøj, flerårig plante med tæt og rigtgrenet, ret bleggrøn blomsterstand og en blomsterstand domineret af de store, næsten cirkelformede blosterblade.
Bladene er bredt lancetformede med kileformet grund og noget bølget rand og indtil 80 cm. lange.
De 3 indre blosterblade er ved frugtmodningen iøjnefaldende meget store og helt uden bruskkorn. De har afrundet-hjertformet grund og er er næsten cirkelrunde.
:Den har som flere andre arter i slægten stor variationsbredde.
Forveksling
:Den kan være svær at skelne fra Butbladet Skræppe og kan også krydse med den. Men Butbladet Skræppe har blade med hjerteformet grund og blosterblade med tydelige tænder og og med tydelige bruskkorn.
Bladene ligner nærmest en mellemting mellem Kruset Skræppes og Butbladet Skræppes, men den kan kendes fra Kruset Skræppe på manglen på bruskkorn på blosterbladene, hvor Kruset Skræppe har mindre, ægformet-ovale blosterblade med tydelige bruskkorn.
Store, næsten cirkelrunde blosterblade uden tænder og bruskkorn: By-Skræppe
Trekantede bloserblade med tydelige tænder og tydelige bruskkorn: Butbladet Skræppe.
Runde til hjerteformede blosterblade med hel eller næsten hel rand og tydelige bruskkorn: Kruset Skræppe.
Krydsningen By- x Butbladet Skræppe ligner habituelt mest By-Skræppe, men har svagt udviklede bruskkorn på blosterbladene og blosterblade, hvis form ligger omtrent imellem By- og Butbladet Skræppes.
Udbredelse
:Ret sjælden på Øerne, hist og her i Jylland. Men den er sandsynligvis noget overset og forvekslet med især Butbladet Skræppe.
Hvornår ses den?
:I det meste af vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af By-Skræppe baseret på Naturbasens observationer:
Etymologi: Se Butbladet Skræppe. Longifolius betyder Langbladet. "By" hentyder til bynære voksesteder, men det har Kruset- og Butbladet Skræppe også, så det er mindre betegnende.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
