:Kropslængde 6-9 mm - hunnen størst. Skinnende sort til sort-violete ben, hoved, pronotum, underside og dækvinger, med en orange-rød til rød kant ved basis af dækvingerne. De to første led af antennerne, samt den distale del af tibia, er også svagt rødlige. Kanterne af pronotum er konvekst afrundede og danner herved en tydeligt rille langs kanten. Den forreste del af pronotum er kendetegnet ved en tydelig fordybning. Scutellum er meget lille og har grundfarven. Dækvingerne er endvidere kendetegnet ved at have mange små spredte fordybninger, der er større hos hannen end hos hunnen. Bagerst på dækvingerne er der nogle meget små, korte, udstående hår.
:Den rødlige andel på ben og antenner kan variere en del. Ligeledes kan farven af det røde kantbånd variere en smule.
Forveksling
:Chrysilina gypsophilae (Küster, 1845) Ligner rigtig meget C. sanguinolenta og der kræves lup eller mikroskop og studier af billernes genetalier for at kunne foretage en sikker artsbestemmelse. Lever ligeledes på arter af torskemund-slægten.
Chrysolina marginata (Linnaeus, 1758) Generelt en lidt mindre art (5-7 mm) Grundfarven er mere sort-grøn til mørk messing-farvet og kantbåndet ved basis af dækvingerne er orange-gult. Arten er knyttet til almindelig røllike (Achillea millefolium).
Udbredelse
:Er udbredt fra de britiske øer i vest, over det sydlige Skandinavien, til central- syd- og Østeuropa og videre til Asien, så langt væk som Mongoliet og det vestlige Kina. Udbredelsen følger nøje tilstedeværelsen af almindelig torskemund. Anses flere steder (bl.a. England) for at være i tilbagegang. I Danmark anses den for udbredt, spredt over hele landet - men observeres relativt sjældent. Arten er vurderet LC på den danske rødliste.
Hvornår ses den?
:Træffes fra marts til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Torskemundbladbille baseret på Naturbasens observationer:
:C. sanguinolenta er phytofag - en udpræget bladgnaver - og er meget nært knyttet til almindelig torskemund (Linaria vulgaris) som både den voksne bille og billelarverne primært ernærer sig af. Billen spiser først og fremmest bladene, men muligvis også andre platedele som f.eks rødder. Der ud over er larverne blevet observeret på både have-løvemund (Antirrhinum majus) og en række andre Linaria-arter.
Den vokse bille er i hårde tørkesituationer i stand til estivering - gå i en tørkeinduceret dvaletilstand - hvor stofskiftet sænkes i et forsøg på at spare energi og dyrebart vand. For at stabilisere kroppens organer, celler og makromolekyler under de høje temperaturer i dvaletilstanden producerer billen bl.a. flere antioxidanter, der er med til at beskytte proteiner og andre makromolekyler.
Larven af C. sanguinolenta er parasitoid vært for 2 arter af snyltefluer (Macquartia grisea & Macquartia dispar). Begge disse snyltefluearter - hvoraf ingen er kræsne ifht. værtsvalg - lægger deres helt klækningsmodne æg på billelarverne. Kort efter kan de nyklækkede fluelarver bore sig ind i deres vært og spise løs indtil de er klar til at forpuppe sig. Herefter dræber de værten, ved at bryde ud som en ny voksen snylteflue.
Levested
:Findes primært i tørre veldrænede habitater som heder, klitheder, strandenge, overdrev og vejkanter, hvor der er rigelig med almindelig torskemund (Linaria vulgaris).
Cox L. Michael (1994) The Hymenoptera and Diptera parasotoids of Chrysomelidae. In: Novel aspects of the biology of Chrysomelidae (edited by Pierre H. Jolivet, M.L. Cox, E. Petitpierre) pp 419-463, Springer.
Vig K. (2011) On whose shoulders we stand the pioneering entomological discoveries of Kroly Saj. In: Jolivet P, Santiago-Blay J, Schmitt M. (ed.) Research on Chrysomelidae 3. Zookeys 157: 159-179. Pensoft Publishers.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
