:Længde: 3,5-4 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Benene er sorte med spredte lyse skæl, fødderne er rødlige. Følehornene er sorte eller brunlige. Kroppen er overvejende sortgrå. Pronotums sider er hvide eller gullige, med et bredt sort midtparti. Hvert andet af dækvingestribernes mellemrum har sorte fløjlspletter der er adskilte af mindre lysere pletter. De øvrige stribemellemrum er ensfarvede sortgrå. Ved sømmen er der for- og bagtil en stor og sort fløjlsplet, den forreste fløjlsplet har en hvid eller gullig plet bagved, den bagerste fløjlsplet har både plet foran og bagved.
Lårenes tand er kraftig og spids. Følehornssvøben er 5-leddet. Panden er mellem øjnene meget smallere end snuden. Pronotum er tilsmalnet fremefter. Dækvingerne er meget brede, betydeligt bredere end pronotum og i det højeste lidt længere end brede.
:Kan især forveksles med den nære slægtning Brunrodsnudebille (Cionus scrophulariae), men den adskilles let ved at pronotum næsten er helt hvidt eller gulligt, kun med et meget smalt sort midtparti der fortil er forsvindende. Desuden er den større (4-5 mm) og stribemellemrummenes lyse pletter mellem de sorte fløjlspletter er lidt lysere end hos C. tuberculosus.
Cleopus pulchellus kan overfladisk ligne, men den adskilles let ved at mange de to store sorte fløjlspletter ved sømmen mm.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele på nær Vestjylland, Nordvestjylland og Bornholm.
Hvornår ses den?
:Maj-august.
Tidsmæssig fordeling
af Cionus tuberculosus baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
