Tornløs Hornblad er lysegrøn, med bløde skud, 2-4 cm lange og mange 3 gange gaffeldelte blade. Bladafsnittene er trådformede, og meget fint og utydeligt tandede.
Nødden er 4-5 mm lang, elliptisk, oftest vortet og uden basale horn.
:Tornfrøet Hornblad har stive, mørkegrønne, kun 1-2 gange gaffelgrenede blade, som er tydeligt tandede.
Der er også overfladiske forvekslingsmuligheder med forskellige vandranunkler og arter af Tusindblad (se billedet taget af Eva Olsen), men de har ikke gaffeldelte undervandsblade.
Den indslæbte vandplante Cabomba kan ligne vegetativt, men den har undervandsblade, der er mere end 3 x gaffeldelte.
Udbredelse
:Den forekommer almindeligt i store dele af Danmark, og er hyppigst på Fyn, Lolland-Falster, Møn og Sjælland mod syd. Den begunstiges givetvis i nogen grad af eutrofieringen af søer og vandløb, og er ofte den undervandsblomsterplante, der sidst giver op over for eutrofieringen af småvandene.
Hvornår ses den?
:Den udvikler sig især juni-september, men kan erkendes det meste af vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Tornløs Hornblad baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig vandplante. Blomstring og frugtsætning er ualmindelig, men forekommer dog nu og da, og spredningen er overvejende vegetativ (især med vandfugle).
Planten har en stor iltproduktion, og anvendes også som akvarieplante. Det samme gør Tornfrøet Hornblad og andre udenlandske arter i slægten.
Levested
:Næringsrige, men ret rene damme og grøfter. Undertiden i svagt brakvand (rockpooles m.v.).
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
