:En indtil 40 cm. høj kurveplante med mælkesaft og en enlig, endestillet ret stor lysegul kurv.
Kurven har ægte tungeformede kroner og randkronerne er betydeligt længere end skivekronerne. At de er ægte tungeformede vil sige, at de består af alle 5 kronblade, som er tungeformet sammenvoksede, men afslører sig som 5 spidser eller tænder i spidsen af kronen.
Frugten er næsten uden næb og har en fjerformet fnok, hvor strålernes sidegrene er indbyrdes sammenvævede.
Den har pælerod og en kort lodret jordstængel, hvorfra der udgår en roset af smalt lancetformede rosetblade.
Stænglen er næsten altid ugrenet; den er bladløs bortset fra nogle næsten rudimentære højblade.
:Skorsoner kendes fra slægten Gedeskæg, som også har hvid mælkesaft og som den står nær, på at den har flere taglagte kredse af svøbblade (kurvblade) med lys hindekant.Gedeskæg har kun en enkelt kreds af lange svøbblade.
Lav Skorsoner er med rosetten af grundstillede lancetformede blade, den næsten bladløse stængel og den enlige store gule kurv en karakteristisk og let genkendelig plante.
Den eneste indlysende forvekslingsmulighed er med Have-Skorsoner - S. hispanica www.fugleognatur.dk/gallery_showlarge , som har grov, lang sort rod og grenet stængel med flere kurve. Den er betydeligt kraftigere i væksten og bliver 1/2 - 1 meter høj.
Guldblomme, der kan vokse på samme biotoper, har en solsikkeagtig blomst med tydelig forskel på de rørformede skivekroner og de uægte tungeformede randkroner. www.fugleognatur.dk/gallery...
Uægte tungeformede, fordi tungen kun består af 3 sammenvoksede kronblade visende sig ved 3 tænder for enden af kronen. De andre 2 kronblade er reducerede.
Når planten kun er vegetativ, kan den overfladisk ligne bl.a. Lancet-Vebred www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse . Men så kan man jo tjekke om den har mælkesaft, hvad Lancet-Vejbred ikke har.
Udbredelse
:Planten findes hist og her i Vest-, Midt- og Nordjylland og på Bornholm, og er ellers ret sjælden. På Øerne er mange voksesteder oldtidshøje med udvasket bund.
Hvornår ses den?
:Lav Skorsoner blomstrer maj-juni, og er ret let at kende uden for blomstringstiden på de rosetstillede lancetormede blade med hvid mælkesaft.
Tidsmæssig fordeling
af Lav Skorsonér baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig staude, hvis blomster bestøves af insekter. Frøene har svæveanordning - fnok - og spredes med vinden.
Jordstænglen kan danne sideskud, men den vegetative formering er ikke særlig effektiv, og ofte står det samme antal planter det samme sted år efter år.
Etymologi:
Scorzonéra er det spanske navn på Have-Skorsoner. Det er afledt af escorzon, der betyder "giftslange eller andet giftigt kryb"; Skorsoner har været brugt som lægemiddel mod slangebid.
Det latinske artsnavn humilis betyder lav og hentyder til plantens lave vækst sammenlignet med Have-Skorsoner.
Skorsonerrod er jordstænglen af Ægte Skorsoner. Den kan nu og da købes hos grønthandlere og supermarkeder. Dens ydre er helt sort, medens det indre er hvidligt. Den har en mild, lidt aspargesgtig smag, og har været kaldt "fattigmandsasparges".
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
