Søens svømmedøgnflue

Se alle 

 ID-billeder

Kendetegn

: En mellemstor døgnflue, hvor imago har en forvingelængde på 11-16 mm. Forkroppen hovedsageligt mørkebrun med striber af lysegul hist og her. Bagkroppen båndet lysegul og mørkebrun. Hannen med mørkt gråbrune turbanøjne med en svag lys kant. Bagvingen næsten halvt så lang som forvingen. To mørkringede lyse haletråde til stede.

Nymfen bliver 11-15 mm. Kroppen gulbrun med et virvar af mørke farvetegninger på rygplader og hoved. Gællebladene gigantiske og ovale. Haletrådene relativt korte med en tyk hårbremme. Gælleblad 1-2 dobbeltbladede. De sidste bagkropsled med tydelige mørke sidepletter. Labialpalpens inderkant med hår i 2 rækker.

Forveksling

: Arten tilhører gruppen af døgnfluer med veludviklede bagvinger og to haletråde som imago. I dette livsstadie kan arten derfor primært forveksles med Heptageniidae, Metretopus borealis og andre Siphlonurus. Både Heptageniider har og Metretopus borealis har kortere bagvinger, der er ca. 1/3 af forvingens længde, hvor de hos Siphlonurus er omtrent halvt så lange som forvingen. Siphlonurus alternatus har som han kraftigt røde turbanøjne, hvor Siphlonurus aestivalis og lacustris har mørkt gråbrune turbanøjne. Som hun er den også karakteristisk lyst stålblå, hvor Siphlonurus aestivalis og lacustris er brune og gule. Siphlonurus aestivalis kan skelnes fra Siphlonurus lacustris ved at sidstnævnte har mørkt ringede lyse haletråde, hvor førstnævnte har næsten ensfarvede haletråde.

Som nymfe kan arten primært forveksles med andre Siphlonurus aestivalis og Siphlonurus alternatus, når man først har noteret sig de store, ovale gælleblade. Siphlonurus alternatus kan adskilles ved at gællepar 1-6 er dobbeltbladede, hvor det kun er gællepar 1-2 hos de andre arter. Siphlonurus aestivalis kan adskilles ved ofte ikke at have tydelige mørke sidepletter på de sidste bagkropsled, samt ved at labialpalpens inderside er beklædt med 1 hårrække i stedet for 2.

Det skal dog siges, at Siphlonurus lacustris formentlig er uddød i Danmark, og at det derfor i praksis vil være Siphlonurus aestivalis man finder.

Udbredelse

: Arten er i Danmark kun kendt fra Funder å, hvor den kun er set 1 gang i starten af 1900-tallet. Her har den formentlig levet i vandløbets bredzone, samt i backwaters. Den forsvandt formentlig fra stedet som følge af udledninger fra dambrug. Arten er sjælden i Sydsverige, samt i Nordtyskland, så en genindvandring er desværre ikke sandsynlig. Den findes dog ret almindeligt i Norge og Nordsverige, samt i Centraleuropa og i England.

Hvornår ses den?

: Imago flyver gennem hele august måned.

Biologi

: Nymferne lever bl.a. af biofilm siddende på akvatisk vegetation, på visne blade eller på dødt ved i større vandløbs bredzoner og backwaters. Alternativt fritflydende detritus og de er formentlig også delvist rovlevende. De er meget dygtige svømmere, og har også fordel af at gøre dette, da de primært lever i strømsvage habitater. Endnu en tilpasning til strømsvage (og derfor iltfattige) habitater er de meget store gælleblade. Arten er følsom overfor organisk forurening bevist af, at den er forsvundet fra sit eneste kendte danske levested pga udledninger fra dambrug.

Levested

: Arten forekommer både i vandløb, søer og damme i udlandet, hvor den primært lever i de mere stillestående dele på vandplanter, samt trærødder og i mos.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser. Grødeskæring kan måske især være et problem for denne art, da den lever i akvatisk vegetation i grøden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)

Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.

Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.

Eiseler, B., 2005. Bildbestimmungsschlüssel für die Eintagsfliegenlarven der deutschen Mittelgebirge und des Tieflandes. Lauterbornia 53.

De senest indberettede arter i Naturbasen: