Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tina Poulsen
    Foto: Tina Poulsen
  • Fotograf: Jens Emil Munck
    Foto: Jens Emil Munck
  • Fotograf: Peter Nymann Eriksen
    Foto: Peter Nymann Eriksen

Kendetegn

: Imago har en forvingelængde på 8-12 mm. Kroppen er mørkebrun, grænsende til sort. Bagkropsleddene mørke med lyse ringbånd, men bagkropsled 4-6 kan være lysnet en smule. De vertikalt sammenklappede forvinger halvgennemsigtige over hele vingefladen. Hannens turbanøjne mørkerøde med en svag sort kant. Bagvingerne ca. 1/3 af forvingernes længde. Tre haletråde til stede.

Nymfen bliver 8-12 mm. Den er overvejende chokoladebrun-gråbrun med skarpt optegnede lyse pletter på bagkropsleddene. Desuden er der også lyse plamager på forkroppens rygplader. Haletrådene er meget lange. Gællebladene lange, smalle og todelte. Gælleblad 1 er meget kortere end gælleblad 2.

Stor gaffelgælledøgnflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Johan Kjær Prehn

Forveksling

: Arten hører til gruppen af døgnfluer, der som imago har 3 haletråde, som inkluderer Ephemera, Ephemerella, Serratella, Paraleptophlebia og Leptophlebia. Derfor kan den primært forveksles med disse som imago, når først man har noteret sig de 3 haletråde. Ephemera er langt større og har helt andre farvetegninger. Ephemerella notata er helt gul med sorte bånd på pronotum. Serratella ignita er også ensfarvet brun, men er mere lys, og den har desuden som han kraftigt orangerøde turbanøjne. Leptophlebia marginata har mere formørkede vinger og hanner af Paraleptophlebia cincta og werneri er hvidligt gennemsigtige på bagkropsled 2-6. Leptophlebia vespertina er sværere, men hvis individet er taget fluks op ad en brunvandssø eller i en højmose, er der ingen tvivl om, at det er Leptophlebia vespertina, da Paraleptophlebia submarginata kun lever i rene vandløb. Desuden kan alle arterne kendes fra hinanden ved genitaliebestemmelse af en ekspert.

Nymfen kan forveksles med Leptophlebia, andre Paraleptophlebia og Kageronia fuscogrisea. Kageronia fuscogrisea har også lancetformede gælleblade, men har en noget fladere kropsform og bredere hoved. Leptophlebia-arter har noget bredere gælleblade, der ej heller er todelte. Paraleptophlebia submarginata har et 1. gælleblad, der er meget kortere end det følgende. Hos Paraleptophlebia cincta og werneri er 1. gælleblad lige så langt eller en smule kortere end 2. gælleblad.

Udbredelse

: Arten findes ret udbredt i jyske vandløb, og den kan også findes i enkelte fynske løb. Arten er ret sjælden i det resterende nærliggende Skandinavien, men er almindeligt udbredt syd for grænsen.
Stor gaffelgælledøgnflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago flyver primært i mediomaj-mediojuni.

Tidsmæssig fordeling

af Stor gaffelgælledøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
Stor gaffelgælledøgnflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor gaffelgælledøgnflue - månedlig fordeling

Biologi

: Nymfen lever af detritus og periphyton mellem blade, på dødt ved og trærødder i vandløb, samt blandt akvatisk vegetation. Arten er følsom overfor organisk forurening og hydrologiske forstyrrelser. Imagines sværmer om aftenen.

Levested

: Arten lever i en bred vifte af vandløbsstørrelser. Den kan findes i mellemstore-store bække, men kan også findes i de allerstørste åer.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)

Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.

Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.

Eiseler, B., 2005. Bildbestimmungsschlüssel für die Eintagsfliegenlarven der deutschen Mittelgebirge und des Tieflandes. Lauterbornia 53.

De senest indberettede arter i Naturbasen: