:Dette er et rimelig karakteristisk og langstrakt insekt, der nærmest ligner en vandrende pind. Den er grålig mørkeblå med sorte lemmer, bortset fra de orangerøde lår (femur). Dens øjne er sat ind omkring en tredjedel inde på hovedet. Den har 5 par prikker ned langs bagkroppen. 9-13 mm.
Æggene er aflange og mørke med bobleplast-lignende skulptur. I den ene ende af ægget findes en klistret sugekop på en kort stilk. Løgformet i tværsnit, som om man har nevet den ene side lidt sammen. 0,85-1,10 mm.
:Den varierer ikke meget, men den kan i sjældne tilfælde optræde som makropter (langvinget). Se et langvinget eksemplar her: www.naturbasen.dk...skraedder
Forveksling
:Den forveksles let med Lille Skrædder (Hydrometra gracilenta), som dog let kendes på at have øjnene sat lige akkurat bag midten af hovedet (Lille Skrædder), modsat en tredjedel (Skrædder). Derudover mangler Lille Skrædder de 5 par pletter ned langs bagkroppen.
Lille Skrædder: 7-9 mm.
Skrædder: 9-13 mm.
De forekommer meget ofte på vandoverfladen, så de kan muligvis ved første øjekast forveksles med en skøjteløber, men der findes ingen skøjteløbere, som er så små og smalle.
Æggene er lysebrune hos Lille Skrædder og mørke hos Skrædder.
:De findes oven på ferskvand. De findes også på vegetation, der rager op over vandoverfladen og vegetation tæt på vandkanten. Den bedste måde at finde dem på er, at stikke næsen helt ned tæt på vandoverfladen, for ellers er de pænt svære at se. Man kan også være heldig og få en op i nettet.
Hunnen lægger sine æg på glatte overflader, hvor æggenes klistrede sugekopper kan sætte sig fast. Det kan for eksempel være på planters stilke, glasset i forskernes akvarier og (mindre almindeligt) på flydende plantemateriale.
Levested
:De vandrer rundt på overfladen i kanten af ferskvand, f.eks. søer, vandhuller og vådområder.
3. Ozdamar, H., & Kiyak, S. (2024). Ecofaunistic study and egg morphology: Egg laying behavior of Hydrometra stagnorum (Linnaeus, 1753)(Gerromorpha: Heteroptera) newly recorded from the Karabük Province of Western Black Sea (Türkiye). Microscopy and Microanalysis, 30(5), 978-984. academic.oup.com...7731631...
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
