:En indtil 40 cm høj vand- eller sumpplante. Bladene har form som en 3-kløver og har lang bladstilk, som har skede forneden, hvor den udgår fra den krybende jordstængel, som i reglen er nedsænket i vandet eller vokser lidt nede i hængesækken. Blomsterstanden er en mangeblomstret klase, der sidder for enden af et opret skaft. Blomsterne er ca. 1,5 cm brede, med rosa yderside, og hvid, stærkt håret inderside og 5 violette støvblade. Blomsten er heterostyl, d.v.s. har blomster med forskellig griffellængde i samme blomsterstand for at undgå selvbestøvning; ved den ene type, den langgriflede, rager griflens støvfang uden for blomsten, medens støvknapperne sidder i svælget; ved den anden type, den kortgriflede, stikker støvknapperne frem, medens griflens støvfang sidder i svælget.
Frugten er en ægformet, enrummet kapsel med mange, blanke, brune og linseformede frø, der indeholder luft i frøskallen, så de kan flyde og spredes med vand.
:Bukkeblad kan næppe forveksles med andre danske planter. På afstand kan bevoksningerne ligne Kær-Mysse, som gror på omtrent samme type voksesteder. Men når man kommer tættere på udelukker de 3-koblede, kløverbladsformede blade forveksling.
Udbredelse
:Bukkeblad er temmelig almindelig i det meste af Danmark, i egne med meget intensivt landbrug er den dog mindre almindelig, men kan dog findes hist og her ved søer og damme som levn.
Hvornår ses den?
:Bukkeblad blomstrer maj-juli. De karakteristiske 3-koblede blade kan erkendes det meste af vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Bukkeblad baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig sump- og vandplante, der ofte med sin vidt krybende jordstængel er med til at danne hængesæk. Blomsterne udskiller honning ved grunden af frugtknuden, og de bestøves fortrinsvis af humlebier, som har en snabel, der er lang nok til at nå ned til honningen. Frøene spredes med vand.
Det latinske slægtsnavn Menyanthes er et gammelt græsk plantenavn af uvis betydning. Artsnavnet trifoliata betyder 3-bladet.
Det danske slægts- og artsnavn Bukkeblad hentyder til det 3-delte blad, som skulle give mindelser om en bukkeklov.
Bukkeblad har en stærkt bitter smag, men er ikke giftig, og indgår i forskellige helseteer mv.
Levested
:Bukkeblad vokser i og ved mesotroft til ret næringsfattigt vand. Den kan vokse i sphagnummoser og i laggzonen ved højmoser og højmoselignende områder. Den kan dog også ret hyppigt findes voksende i næringsrige moser og søer, men her optræder den sandsynligvis ofte som levn fra tider, hvor der var mindre eutrofierede forhold.Og man skal iøvrigt være opmærksom på, at "man kan være på gyngende grund, hvor der vokser Bukkeblad".Da jeg (PTP) fandt den første gang i Hammer Bakker, trådte jeg glad og frejdig ud til planten og røg igennem hængesækken til livet
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
