:Ensianslægten har hindeagtige dannelser ved bægerfligenes basis og et lille lille flig mellem kronbladsfligene, så kronen får et mere "flosset" udseende.
Mark-Tusindgylden (og Hoved-Tusindgylden) har højere vækst, 3-strengede stængelblade og kronrør, der er tydeligt længere end bægret (se illustrationsfoto).
Liden Tusindgylden er enårig og uden bladroset, og stænglens blade er ægformede til aflangt ægformet-spidse blade med 3 strenge og meget minde kroner end Strand- og Mark-Tusindgylden.
Udbredelse
:Ret almindelig på egnede voksesteder i hele landet, dog mindre almindelig langs Vestkysten.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Strand-Tusindgylden baseret på Naturbasens observationer:
Centaurium af græsk kentaurion henvisende til, at den mangfoldige lægelige egenskaber blev opdaget af den vise og lægekyndige Kentauer Kheiron. Senere skete der en betydningsforskydning eller "sprogforbistring", idet man forklarede Centaurium ud fra centum: 100 og aurium: guld med henblik på dens mangfoldige og fremragende lægelige egenskaber. På folkeligt tysk blev det til "Tausendgüldenkraut": tusindgyldenurt, som gik over i dansk som Tusindgylden.
Vulgare er "almindelig".
Strand- fordi den som regel findes ved kysterne.
Den indeholder som andre arter i ensianfamilien en mængde bitterstoffer, og den har været brugt mod febersygdomme og som mavestyrkende middel og som smagstof til bitter (krydret brændevin).
Levested
:Oftest ved kysterne, men kan også mødes i indlandet, f.eks. i gamle kalkprægede råstofgrave.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
