:En rodfæstet flydebladsplante med i søbunden vidt krybende jordstængel og åkandeagtig vækst. Blomsterstænglen bærer modsatte blade.
Bægret er dybt 5-fliget.
Blomsterne er 3-4 cm brede; de er gule og sidder enkeltvis på indtil 10 cm lange stilke og er hævet lidt op over vandoverfalden. Indersiden af kronbladene er håret, og de har stærkt frynsede flige i kanten.
Bladene ligner små åkandeblade; de har hjerteformet grund, er bredt ovale til næsten cirkelrunde, kantede og svagt tandede og 3-10 cm brede; bladene har rødprikket underside.
:Der er en del variation i bladstørrelsen. Bladene har en tendens til at blive større og bredere hen på sommeren.
Forveksling
:I blomst bør Søblad ikke kunne forveksles med andre danske planter. Vegetativt kan den evt. forveksles med Frøbid, som vokser på omtrent samme biotoper. Vegetativt kan Søblad kendes fra Frøbid og meget små individer af arter fra Nøkkerose og Åkande på at have rødprikket bladunderside og lidt kantet-tandet bladomrids.
Udbredelse
:Oprindeligt indført, men forvildet fra dyrkning. Søblad er endnu sjælden i Danmark, men ser ud til at være under udbredelse. Den dukker ofte op i nyetablerede søer, hvad enten det så skyldes passiv spredning eller bevidst udplantning. På nogle lokaliteter kan den efter nogle år blive meget dominerende.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-august. Flydebladene kan erkendes fra ultimo maj og vækstsæsonen ud.
:En rodfæstet flydebladsplante, hvis blomster bestøves af insekter. Formeringen ser hos os ud til kun at ske vegetativt ved spredning af stumper af den krybende jordstængel. Mange forekomster skyldes dog udplantning. Den bliver ofte meget dominerende på lokaliteterne pga. en meget effektiv vegetativ formering ved den i søbunden krybende jordstængel.
Søblad vokser især på lavt vand indtil ca. 1 meters dybde. Man finder den næppe på større dybder end 1,5 meter.
Det latinske slægtsnavn ”Nymphoides” betyder ”nøkkeroseagtig” og hentyder til bladenes form. (Nøkkeroses slægtsnavn ”Nymphaea” betyder så igen ”vandnymfeagtig” og hentyder til den græske mytologi. Se omtalen under Hvid Nøkkerose). Artsnavnet ”peltata” kommer af græsk: ”pelte” = ”lille skjold” og hentyder ligeledes til bladenes form.
Levested
:Næringsrige, lavvandede søer. I en del tilfælde er den sikkert bevidst udplantet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
