:Almindelig Oldenborre er en stor torbist, der måler mellem 20 og 30 mm. Dækvingerne er rødbrune. Brystet er sort. Hvide "trekanter" på bagkropssiden. Bagkroppen slutter i en nedadbøjet spids. "Vifterne" på antennerne er størst hos hannen. Larven ligner andre torbistlarver: en fed, hvid larve med orange hoved og seks orange ben.
:Brystet kan i sjældne tilfælde være rødbrunt. Den varierer også i størrelsen.
Forveksling
:Især Sortrandet Oldenborre, der ligner meget, men denne har et smalt sort bånd på den forreste del af dækvingernes yderkant.
Sankthansoldenborren ligner lidt, men denne har bla. brunt bryst, næsten ingen haletorn, er lidt mindre og er meget behåret.
Gåsebillen er meget mindre.
Udbredelse
:Almindelig oldenborre findes i det meste af landet, især i de østlige egne. I løbet af det 20. århundrede har den været i tilbagegang i Danmark. I midten af det 19. århundrede var den meget talrig, og larven var meget skadelig i afgrøder. I slutningen af 1800 tallet blev der som bekæmpelse indsamlet store mængder af oldenborrer. Om det er grunden til dens tilbagegang vides ikke.
Hvornår ses den?
:Den voksne bille sværmer om løvtræer om aftenen især i april-juni. Den tiltrækkes, som andre oldenborrer også af lys, så man kan opleve den flyve mod ruderne eller som bifangst i natsværmerfælder. Om dagen kan oldenborren findes på træernes løv.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Oldenborre baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Almindelig Oldenborre kommer frem i løbet af april. Den sværmer om løvtræer i april, maj og juni. Hunnen lægger 25-30 æg af gangen, med 14 dage mellem hver æglægning. Æggene lægges i jorden. Efter 4-6 uger kommer larven frem. Larven er 3 år om sin udvikling, og lever under jorden af planterødder, og kunne i gamle dage være meget skadelig i afgrøder. Den forpupper sig fjerde sommer, oftest i juli. Efter 4-6 uger er den voksne bille færdigudviklet, men den kommer først frem næste forår.
Snyltefluen Dexiosoma Caninum parasiterer på Almindelig oldenborre.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
