:Rådyret er danmarks mindste hjorteart. Længde 100-140 cm, højde 60-90 cm, vægt 20-40 kg.
Sommerpelsen er hos hannen (bukken) mørkt rødbrun, mens hunnen (råen) er lyst rødbrun, begge med let gulligt haleparti. Sommerpels fra april/maj til september/oktober. Vinterpelsen gråbrun og noget kraftigere med hvidt haleparti. Meget kort hale. Relativt stort snudeparti og store øjne. Lammene (rålam) er rødbrune, brunlige eller sandfarvede med hvidlige pletter på ryggen og siderne. I brunsttiden og i tilfælde af fare udstøder rådyr skarpe lyde, der kan minde om hunde der hyler, og 1-2 små bjæf hurtigt efter hinanden.
:I princippet både Kronhjort (Cervus elaphus), Sikahjort (Cervus nippon) og Dådyr (Cervus dama), men rådyret er noget mindre end de tre, har en meget lille hale og noget mindre gevir (opsats). Rådyrs bagben er længere end forbenene, så ryggen i profil kiler ned mod hovedet. Voksne rådyr har ikke lyse prikker, som det ses hos sikahjorte og dådyr og dådyrets haleparti (spejl) er betydeligt mere markant.
Kronhjorten ses næsten kun i Jylland, hovedparten i vestjylland (2700 stk), og ca 100 på Sjælland, ialt ca 5800. Dådyret er der små bestande af i østjylland (900) og på Fyn (1000). Resten findes på Sjælland og øerne, ialt ca 5330. Sikahjorten ses primært i jylland og bestanden er på ca. 500.
Udbredelse
:Hele landet, undtagen på mindre øer.
Rådyret har været i stærk fremmarch i de sidst 30 år i Danmark, Norge og Sverige. Der skydes ca 100 000 rådyr i Danmark om året.
Udbredt i hele Europa, men fåtallig i middelhavsområdet. Mod Asien udbredt til Ural hvor den gradvist afløses af den sibiriske art.
Hvornår ses den?
:Året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Rådyr baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Rådyrene tilhører underordenen Firemave-drøvtyggere (Ruminantia), der er klart dominerende blandt nutidens store vegetationsædende pattedyr.
Rådyrene er i brunst i juli/august, drægtige i 7 måneder og får 1-2 lam der dier i op til tre måneder. Efter 9-12 måneder klarer de sig selv. Rådyr bliver op til 15 år gamle. Opsatsen gror fra november til marts/april, hvorefter rådyret fejer den døde hud af. Opsatsen fældes i slutningen af september/starten af oktober. Bukkenes opsats benævnes efter antallet af spidser. 1 spidsbuk, 2 gaffelbuk og 3 seksender. Ældre bukke kan få reducerede opsatser og hedder så returbukke.
I modsætning til vore andre hjemlige hjorte er rådyr ikke flokdyr. Om vinteren ses de dog i småflokke på markerne. Rådyr lever primært af knopper, blade, græs og lav. Kan forårsage en del skade på plantager, ved at afbide top- og sideskud på mindre træer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
