Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jan Pedersen
    Foto: Jan Pedersen
  • Fotograf: Jens Arne Christiansen
    Foto: Jens Arne Christiansen
  • Fotograf: Steen  Stenild
    Foto: Steen Stenild

Atlas

: Sika overvåges i Atlasprojektet Danmarks Pattedyr

Kendetegn

: Vægt op til 80 kg, højde 80-90 cm, længde 125-145 cm.

Sommerpelsen kastanjebrun med hvide pletter og enkelte sorte striber. Vinterpelsen noget kraftigere, mørkt gråbrun uden pletter. Kalvene rødbrune med mange hvide pletter.

Bugen gulligt hvid. Hvidt afrundet spejl, der ikke går ned på lårene og er mere eller mindre indrammet af en sort kant. Sika har også i vinterdragt en lys plet på bagbenets hæl.

Relativt lange spidse ører. Karakteristiske høje fløjtende skrig. Kalvenes skrig kan minde om en hunds gøen.

Sika
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jan Pedersen

Variation

: Sommer- og vinterpels.

Forveksling

: Primært Dådyr, som den næsten er på størrelse med. Sikahjorten har ikke skovl på geviret som dådyret, spejlet er afrundet hjerteformet og ikke langstrakt som hos dådyret. Halen er kortere end spejlet, og forsynet med en smal sort midterstribe. Dådyret har en bredere sort stribe på halen.

Sika har kortere snude og hovedet virker kraftigere.

Kan på afstand forveksles med krondyr og rådyr.

Udbredelse

: Sika blev indført omkring år 1900. Bestanden menes stabil (siden 40´erne), men ret beskeden. Der lever flokke i omegnen af Skive, Holstebro, Silkeborg, Horsens og på Djursland. På øerne begrænset til den nordlige og sydvestlige del af Sjælland. Bestandene blandes af og til med undslupne dyr fra parker og dyrehaver. I jagtsæsonen 2001-2002 blev der skudt 176 sika, heraf 131 i naturen.

Sika lever naturligt i det sydøstlige Asien, Japan og Vietnam. Dyret er indført i en forbløffende mængde lande, heriblandt Polen, Tyskland, Frankrig, England, Madagaskar, Rusland, Australien og New Zeeland.

Sika - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt. Mest aktiv morgen og aften.

Tidsmæssig fordeling

af Sika baseret på Naturbasens observationer:
Sika - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sika - månedlig fordeling

Biologi

: Sika har brunstperiode fra september til november. Drægtig i 8 mdr., kælver midt juni. Kalven dier 4 mdr, og er kønsmoden efter halvandet år. Levetid ca 12 år i naturen.

Sikahjorten fælder geviret i marts, og dannelsen af et nyt starter i april.

Levested

: Skov og åbent land.

Trusler

: Sika er i august 2025 kategoriseret som en invasiv art på EU´s opdaterede liste:

sgavmst.dk...2025-eu-invasiv-listen.pdf

Den er uønsket i det fri da den kan få afkom med Krondyr.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Asferg,T., Olesen C.R. & Andersen J.P. Krondyr, dådyr og sika i Danmark. Faglig rapport fra DMU, nr 512, 2004

www.sns.dk

Pattedyr i Norden, Jan Kjærgaard Jensen og Ole Frank Jørgensen, Gyldendal 2017

De senest indberettede arter i Naturbasen: