:Vingefang: 50-58 mm. Forvingerne er gråbrune med mørkere tværstreger. Bagvinger er klart orange med mørk søm. Duehale kendes især på den mørke og lyse fjeragtige pels på bagkroppen, der har givet arten navn.
:Nogen variation med mørkere og lyse eksemplarer, men det skyldes måske solblegning. Ældre eksemplarer er ofte noget slidte og mangler pels på bagkroppen.
Forveksling
:Forveksles med KOLIBRI. Ingen forveksling i øvrigt. De to arter humlebisværmere har lignende kolibriagtig adfærd, men har gennemsigtige vinger. Duehalens hale og de orange bagvinger gør den enestående.
I flugt forveksles den ofte med humlebisværmere (Hemaris), som dog er gule i grundfarven, og har gennemsigtige vinger.
Og så forveksles den også med snerresværmer, som har grønlige toner, mere spidse vinger, og rødlige bagvinger.
Udbredelse
:Hele landet, i princippet hyppigst mod syd.
Hvornår ses den?
:De første trækdyr ankommer som regel i juni og er forældre til en generation "danske" dyr, der formentlig trækker sydpå igen.
Tidsmæssig fordeling
af Duehale baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Duehalen er en sydlig trækart, der i varme somre og med sydlige vinde trækker nordpå fra overvintringsstederne ved Middelhavet. Den har mange succesive generationer i løbet af sommeren, og både imago og larve kan findes fra maj til oktober. Hyppigst er imago i august, og larven lidt senere. Overvintrer uden fast diapause som voksen. Ses ikke hvert år i Danmark. I 2006 var den ret talrig.
Levested
:Duehalen er afhængig af snerre og blomster og foretrækker varme steder, gerne skrænter med blomster, f.eks. blåhat, eller den ses på sommerfuglebuske, floks eller lavendel. Larven findes på snerre i varme klitområder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
