:Vingefang: 47-56 mm. Den er en af de små aftensværmere. Farven smukt olivengrøn og lyserød, med et takket, mørke-lyserødt bånd over bagvingesømmen. Bagvingen er olivengrønne med det takkede, mørke-lyserøde sømbånd, og et sort felt ind mod kroppen. Selve kroppen er lyserød med olivengrønne tværstriber. Antennerne er hvidlige.
Larven er ca. 70 mm. Grundfarven er enten mønstret kokssort eller grøn. Den har enten et meget lille horn for enden eller intet, og fire øjepletter i nakken – som får den til at ligne en lille slange og formentlig forskrækker fugle. Øjnene "skeler" udad og pupillerne er røde.
:Den grå bestøvning kan være mere eller mindre udbredt.
Larven varierer i grundfarve.
Forveksling
:Kan forveksles med dueurtsværmer (Deilephila elpenor), som er noget større og hvis tegninger er mindre kantede. Dueurtsværmer har lyserøde striber på forvingen, og et mindre, lyserødt bånd, som ikke er nær så takket og fremstående på den også mørkere olivengrønne grundfarve. Den mangler bagvingesømbåndet. Lille vinsværmer har et mørkt bånd langs bagvingesømmen, som dueurtsværmeren ikke har.
Larven kan også forveksles med dueurtsværmer, men kan kendes på det manglende eller meget lille horn for enden, som dueurtsværmer larver altid har, samt at de 4 øjepletter i nakken har røde "pupiller", modsat dueurtsværmer larvernes sorte "pupiller" – hvoraf ofte kun det første par er ordentligt øjenfarvet.
Udbredelse
:Overalt i Danmark, ofte ret hyppig.
Hvornår ses den?
:Flyvetid er fra midt i maj til midt i juli. Larven findes i juli til slut august.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Vinsværmer baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever på snerre og sydpå også på vin. Imago besøger blomster i skumringen og ses af og til, når den på kolibrifacon står stille med svirrende vinger foran blomsterne. Arten overvintrer som puppe.
Levested
:Overalt i Danmark ofte på lidt mere tørt og åbent terræn end dueurtsværmeren.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
