:Vingefang: 30-38 mm. Begge vingepar er sort-brune og halvgennemsigtige. På forvingerne er der et ujævnt, hvidt bånd, og en flødefarvet ring ved vingeroden. På bagvingerne er der et hvidligt bånd, hvor der mangler skæl.
Larven findes i 2 grundformer:
1) En lys udgave med en slank, orange subdorsallinie, som er Feltinddelt. Resten af larven er overspættet med sorte og hvide pletter og giver samlet set med den lysgrå behåring et okker/beige indtryk.
2) Den anden form er gråblå, grumset/spættet - eller hvidlig i grundfarve - begge med en slags Sadel-mønster på hvert segment, langs Dorsallinien. Sadlen kan være fra gråblå til helt sort, med antydningen af en okkergul tværlinie, som peger ind på 2 hvide pinacula.
Nakkeskjoldet har en rustrød tværbro, som er delt midt på af en hvid, tilspidset dorsallinie. Larven kan virke støvet og med hvide, forrevne pletter lateralt. Mellem 5. og 6. segment kan subdorsalt forekomme en hvid plet.
Hovedet er beige og øverst mere gul, overalt med et spættet mønster og delt midt på af en lys Frontaltrekant. DEN UNGE LARVE er mere sortagtig og kan måske ligne en Lavspinder.
:Imago: Det hvidlige, ujævne bånd på forvingerne kan både være sammenhængende og delt i 2-3 korte "stumper".
Arten findes i en farvevariant der betegnes ab albomarginata, her er den nederste halvdel af vingerne gule.
Forveksling
:Imago kan forveksles med Eriogaster lanestris (Uldhale), men denne er rød-brun i grundfarven, har en hvid plet på forvingerne, og flyver i april-maj.
Larven evt. med Griposia aprilina (Aprilugle), men denne har ikke den kraftige undersidebehåring.
Udbredelse
:Udbredt og almindelig i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Imago flyver i september-november, larven kan findes fra april til juli
Tidsmæssig fordeling
af Poppelspinder baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Imago er stærkt tiltrukket af lys. Larven lever på en lang række løvtræer, både større træer, formodentlig primært mødt på stammen - eller mellem forgreninger på større buskadser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
