:Vingefang: 17-25 mm. Den lille størrelse er tit nok til at bestemme arten. Overside hos begge køn brunlig (brungrå-mørkebrun). Hos hannen som regel udbredt, men ikke særlig tydelig blåfarvning. Hunnen har som regel kun ganske let blåfarvning omkring roden af vingen. Bagsiden er lys blågrå med fine sorte pletter. Har ikke orange måner som de fleste andre blåfugle.
:Hannens blå bestøvning varierer i intensitet fra næsten ikke eksisterende til udbredt og tydelig. Også nuancen af den blå farve varierer lidt.
Forveksling
:Store eksemplarer kan forveksles med små eksemplarer af engblåfugl, men oftest er forvekslingsmulighederne i naturen få.
Undersidens karakteristiske tegning giver kun forvekslingsmulighed med engblåfugl, der som regel er væsentligt større, har en brun overside hos hunnerne, blå hos hannerne, og en grålig underside (ligesom dværgblåfugl). Nogle gange kan farven være svær at bedømme, og så kan man kigge på pletterne. På bagvingen af engblåfugl, ligger den sidste plet i buen (fra halen mod hovedet) lavt, og er i samme niveau eller lavere end midtpletten på forvingeundersiden, hvor dværgblåfugls plet ligger højere end midtpletten. På forvingen plejer engblåfugls pletbue at følge vingens form, hvilket sjældent er tilfældet hos dværgblåfugl.
Skovblåfugl har en lyseblå underside, med meget tynde og vandrette pletter og oversiden er skyblå, modsat dværgblåfugls gråbrune-mørkebrune.
Sort måler er også en hyppig forveksling, men denne har en sort overside med hvid kant langs forvingespidserne, samt tynde og lige følehorn uden afrundede spidser.
Engrandøje bliver også til tider antaget for dværgblåfugl, men de har længere vinger, en mere brun overside og er over dobbelt så stor.
Udbredelse
:En af de almindeligste danske blåfugle, som lever i små meget lokale kolonier på varme og tørre lokaliteter. Almindelig i den nordlige halvdel af Jylland, på læsø og Samsø, på Fyn, samt i store dele af Nordsjælland og flere steder på Sydsjælland samt enkelte steder på Møn. I let tilbagegang.
Hvornår ses den?
:Fra midt i maj til ind i juli. Nogle gange et ekstra kuld i varme somre fra august til først i september.
Tidsmæssig fordeling
af Dværgblåfugl baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
