Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Allan  Kristensen
    Foto: Allan Kristensen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Han af Skovperlemorsommerfugl, med de karakteristiske og tydelige grå-hvide duftskælspletter på forvingeoversiden.

Atlas

: Skovperlemorsommerfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefanget er på 50-60 mm (han-hun). Begge vingepars oversider er orange, med pletter og mønstre i sort. Forvingeundersiden minder om oversiden, men har en mere dæmpet orange grundfarve. Bagvingeundersiden er hovedsageligt okkergul med rødlige toner og adskillige spredte – næsten rektangulære – perlemorpletter. Langs bagvingeundersidens sømpletter er der desuden en kæde af trekantede perlemorpletter. Bagvingeundersiden har en svag grøn-brun rodbestøvning og en række små øjepletter i ydrefeltet.

Hannen har en meget karakteristisk overside, da dens forvinger har 2 duftskælstriber med sølvbestøvning.

Skovperlemorsommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ken Jensen

Variation

: Sømpletterne varierer i bredde og "spidshed" og formen f. cleodoxa, som er ret hyppig, har på bagvingeundersiden gule pletter i stedet for perlemorpletter.

Forveksling

: Skovperlemorsommerfugl kan let forveksles med markperlemorsommerfugl og (især) klitperlemorsommerfugl.

Markperlemorsommerfugl har dog en meget karakteristisk grønlig bagvingeunderside, hvor skovperlemorsommerfugl kun har en svag grøn-brun rodbestøvning. Skovperlemorsommerfugl og markperlemorsommerfugl har begge en kæde af perlemorpletter langs bagvingeundersidens sømpletter, men hvor den er sammenhængende hos skovperlemorsommerfugl, er den adskilt hos markperlemorsommerfugl (i tilfældet med cleodoxa-formen af skovperlemorsommerfugl, mangler perlemorpletterne). Dertil er der hos skovperlemorsommerfugl en række små øjepletter i ydrefeltet, hvilket ikke gør sig gældende hos markperlemorsommerfugl. Markperlemorsommerfugls sømpletter er også mere ovale, hvor de er lettere rektangulære hos skovperlemorsommerfugl. Markperlemorsommerfugls øjne er orange, hvor skovperlemorsommerfugl 'kan' være ensfarvede orange, men typisk er enten orange med et hint af grå eller en kombination af orange og grå.

Adskillelsen fra klitperlemorsommerfugl er normalt ret svær, og enkeltindivider kan ikke altid kendes selv på indsamlede dyr. Det bedste kendetegn er vinkelpletterne langs forvingeundersidens vingesøm, der på klitperlemorsommerfugl alle er slørede/udtværede. Hos skovperlemorsommerfugl er det kun de allerøverste pletter, oppe ved forvingehjørnet, der er slørede, mens de nederste pletter, ved forvingekanten, er tydeligt sorte. Hannen af skovperlemorsommerfugl kan bestemmes sikkert ud fra forvingeoversidens 2 duftskælstriber (aflange og fortykkede, sorte ribber) med sølvbestøvning, der kun er svagt udviklede eller slet ikke tilstede på klitperlemorsommerfugl – og uden sølvbestøvning. Generelt er skovperlemorsommerfugl også større og mørkere på oversiden end klitperlemorsommerfugl, dens sømpletter er mere buede og bløde end klitperlemorsommerfugls. Klitperlemorsommerfugls underside er også mere rødlig end okkergul. Klitperlemorsommerfugl 'kan' have en lille sorte plet på en perlemorplet nær vingeroden, som skovperlemorsommerfugl aldrig har. Øjnene af skovperlemorsommerfugl er altid mindst lidt orange, hvor klitperlemorsommerfugl har ensfarvet blågrå øjne – klitperlemorsommerfugls øjne er orange-beige fra skarpe vinkler, som f.eks. oversiden, hvilket skyldes reflektionen af lys på øjnene. Derfor kræver det at man kigger fra siden, for at se øjefarven.

Udbredelse

: Skovperlemorsommerfugl er stadig nogenlunde almindelig på Midt-og Sydsjælland, især på Stevns hvor den stadig findes mange steder. Skovperlemorsommerfugl er i dag helt forsvundet fra Fyn, Lolland-Falster, og Nordsjælland (hvor den tidligere var meget almindelig). I Jylland findes den i dag (efter også her at have været udbredt, men ikke nær så almindelig som på Øerne) kun langs nordvestkysten fra Skagen til Hanstholm, og på to isolerede lokaliteter i Hammer Bakker og ved Godthåb. På Læsø er den fortsat almindelig. Arten findes stadig en del steder på Bornholm. De bedste bestande er i Almindingen og Rø Plantage, hvor arten er meget almindelig. Derudover findes der endnu nogle få isolerede populationer på Nord- og Østbornholm.

Tilbagegangen i Danmark skyldes næsten udelukkende gyllespredningen på markerne om foråret (den absolut alvorligste og mest ødelæggende årsag til dagsommerfuglenes tilbagegang i Danmark), hvilket får gødningselskende planter som græs og brændenælder til at gro op og overvokse lavere, varme- og lysafhængige planter, som f.eks. skovperlemorsommerfugls foderplanter, violerne.

Skovperlemorsommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra slutningen af juni til først i september. Interessant nok, starter de skovlevende sjællandske og bornholmske individer typisk flyvetiden et stykke tid før de (normalt) klitlevende individer i Nordjylland. Larvetiden er fra starten af april til starten af juni.

Tidsmæssig fordeling

af Skovperlemorsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Skovperlemorsommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovperlemorsommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Akkurat som markperlemorsommerfugl, har skovperlemorsommerfugl en svævende flugt, med jævnlige kraftige vingeslag. Den er en ivrig blomsterbesøger, og bruger meget tid på at fouragere. Hannerne afpatruljerer store arealer i deres søgen efter uparrede hunner.

Ægget er det overvintrende livsstadie. Den lille larve bryder æggeskallen i april måned, og umiddelbart efter begynder den lille larve at æde løs på diverse violer og stedmoderblomster.

Levested

: I Nordjylland er skovperlemorsommerfugl knyttet til hede- og klitområder, mens den på Sjælland og Bornholm lever på ugødede skovenge og lign., som regel med gode mængder egnede nektarplanter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

De senest indberettede arter i Naturbasen: