:Vingefang: 40-50 mm. Orange høsommerfugl er orange, men ser gul ud i flugten. Farven er langt mere gul/orange end hos gul høsommerfugl, og både han og hun er orange, undtagen den lyse hunform "helice", der er hvidgrå med mørkt bestøvede bagvinger. Karakteristisk er, at hannens forvingesøm er helt sort, og hunnen har mindre orange pletter i sømmen. Orange høsommerfugl er lidt større end gul høsommerfugl.
:Variation i størrelse og spidsvingethed og i den grå bestøvning på bagvingen, der kan slå mere eller mindre igennem til oversiden. Enkelte eksemplarer kan være decideret formørkede på bagvingerne.
Forveksling
:Forveksles næppe med gul høsommerfugl. I flugten er farven langt mere klart gul end hos gul høsommerfugl. "Helice"-hunnen skal man dog kikke nærmere på og iagttage de grå-bestøvede bagvinger. Gul høsommerfugl og orange høsommerfugl ligner hinanden på undersiden, men adskilles på forvingesømmet, der er mere vinklet hos orange høsommerfugl end hos gul høsommerfugl. Man kan også ane orange høsommerfugls orange overside igennem forvingerne – på nær for "helice".
Udbredelse
:Flest observationer i Sydøstdanmark og oftest langs kysterne. Visse år er der invasioner af denne art, senest i 2009.
Hvornår ses den?
:Orange høsommerfugl kan ses fra maj til juni og en indfødt eller indtrækkende generation i begyndelsen af august.
Tidsmæssig fordeling
af Orange Høsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Også et trækdyr, dog langt sjældnere end gul høsommerfugl og meget mere varmekrævende. Ægget lægges som hos gul høsommerfugl især på lucerne og andre ærteblomster.
Levested
:Bjergsider, slugter og ødemarker. Overvintring vist ikke muligt nord for Alperne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
