:Planten bliver indtil 1/2 meter høj, men er i reglen lavere. Blomsterskaftet er bladløst, kraftigt grenet foroven, og blomsterne sidder i en tætblomstret halvskærmlignende top.
Blomsterfarven er ret mørkt lillablå, tydeligt mørkere end den lyst himmelblå farve hos Lav Hindebægers blomster.
Bladene er grundstillede rosetblade; længden er 2/3-3/4 af blomsterskaftets. De er brodspidsede, 1,5-3,5 cm. brede, og hovedstrengen har tydelige sidestrenge.
Bægeret er hindeagtigt. Bægerrøret er næsten kun håret ved basis, og støvknapperne er gule.
Støttebladene i blomsterstanden er spidse, men ikke brodspidse, og uden køl.
:Den vigtigste forvekslingsmulighed er med Lav Hindebæger.
Lav Hindebæger har meget mindre og smallere rosetblade, som kun er 1-2 cm. brede og kun op til 1/4 af blomsterskaftes længde. Bladene er ikke brodspidse. Støttebladene i blomsterstanden er brodspidse og kølede. Lav Hindebæger har en tydeligt lysere, himmelblå blomsterfarve. Lav Hindebægers rosetblade er tydeligt smallere og mindre har ikke tydelige sidetrenge til hovedstrengen.
Hindebægerarternes rosetblade er ret lette at kende fra andre saltelskende planters rosetblade. Der er dog en overfladisk lighed med f.eks. Strand-Karses og Strand-Asters grundblade.
Udbredelse
:Tætblomstret Hindebæger er ret sjælden; dog er den temmelig almindelig i den sønderjyske marsk. Den står ofte i større bestande, hvor den forekommer.
Hvornår ses den?
:Planten blomstrer juli-september.
Tidsmæssig fordeling
af Tætblomstret Hindebæger baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig saltelskende urt, der i reglen er bestanddannende og vokser på strandenge. Blomsterne bestøves ved insekter.
Frugten spredes med vind eller vand.
Det videnskabelige slægtsnavn "Limonium" kommer af gammelt græsk "leímón"="eng" og betyder altså "engplante".
Artsnavnet "vulgare" betyder "almindelig"; det er planten slet ikke og navnet er ret intetsigende.
Det danske slægtsnavn "hindebæger" sigter til det hindeagtige bæger, som kendetegner slægten, og de fleste slægter i familien. "Tætblomstret" kommer af, at blomsterstanden er mere tætblomstret end hos Lav Hindebæger.
En del arter fra slægten og familien dyrkes i haver.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
