Artsleksikon

Vælg den art du leder efter på listen, eller find arten via søgefeltet i menuen øverst på siden.
Sortering:   

 Beskrivelse af familien

Flerårige urter eller halvbuske med regelmæssige, undersædige, 5-tallige blomster. Bægeret er sambladet, men kronen er fribladet hos de danske arter. De 5 støvdragere er stillet ud for kronens flige. Støvvejen er 5-bladet med en dybt 5-delt griffel. Den enrummede frugtknude rummer kun 1 grundstillet frøanlæg.

Bægeret er hindeagtigt hos de danske arter - og har givet navn til familien. Bægeret fungerer som flyveapparat for frugten, der kan spredes med vinden.

De fleste, og alle danske, arter har rosetstillede grundblade og bladløst blomsterskaft (bortset fra reducerede støtteblade).

Familiens arter er ejendommelige ved at have saltudskillende kirtler, der sætter dem i stand til at udskille salt optaget fra jordvandet. De findes derfor typisk ved havkyster og saltstepper i kontinenternes indre.

Familien rummer ca. 260 arter og ca. 10 slægter, hvoraf vi i Danmark har Hindbæger med 2 arter og Engelskgræs med 2 underarter. Enkelte arter dyrkes i haver, men naturaliserer sig så vidt vides ikke under vore himmelstrøg.

Familiens navn er afledt af navnet på slægten Blyrod - Plumbago (af latin: "Plumbum" = "Bly"), hvis rods saft indeholder et flygtigt stof, der farver huden blygrå ved kontakt.

Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.



De senest indberettede arter i Naturbasen: