:Længde: 14-18 mm. En lille kopi af de to store kejserrovbiller. Benene er rødlige, antennerne ligeså, men tydeligt lysere ved såvel basis som spidsen. Dækvingerne er klart teglrøde og tydeligt bredere end pronotum. Pronotum er smallere end hovedet og er endvidere tilsmalnet bagudtil. Arten kendes altid på, at scutellum er gyldent behåret.
:Arten er relativt karakteristisk, men af ukyndige kan den i princippet forveksles med samtlige af de store, rødvingede rovbiller. Kejserrovbille har gyldne tindinger, og antennerne er ensfarvet rødlige. Sortkindet kejserrovbille ligner Kejserrovbille, men mangler de gyldne tindinger. Almindelig guldpletrovbille har kantede baghjørner på hovedet og helt sort hoved og pronotum.
Udbredelse
:Lille kejserrovbille kan findes i hele landet, men er - p.g.a. levestedet - noget spredt forekommende.
Hvornår ses den?
:Den voksne bille ses fra april til langt hen på efteråret.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Kejserrovbille baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten jager fluer og andre små insekter. Æglægning finder sted i løbet af sommer og efterår, men det er uvist, hvor og hvordan larven lever. Larven forpupper sig formentlig sidst på efteråret, inden forvandling finder sted i løbet af foråret.
Levested
:Lille kejserrovbille er en god indikator for naturkvalitet. Den findes i højmoser og andre fugtige områder, ofte i nærheden af ådsel eller gødning. Den er flere gange truffet i stikmyre-bo. Selv om den sagtens kan være aktiv om dagen, foregår hovedparten af aktiviteten om natten, og den bedste måde at finde den på er selvsagt ved faldfælder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
