Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Søgaard Hansen
    Foto: Jens Søgaard Hansen
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Mogens  Skov Andersen
    Foto: Mogens Skov Andersen

Atlas

: Lille Korsløber overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 6,7-7,7 mm. Arten er, sammen med den nærtstående Stor korsløber (Panagaeus cruxmajor), let kendelig ved den sorte krop, med i alt 4 røde dækvingepletter. Nærmere om adskillelsen af de to arter under Forvekslings-afsnittet.

Pronotum er næsten rundt, ca. 1/5 bredere end langt med ret stærkt rundede sider, punkturen er kraftig og ret tæt. Dækvingernes pletter når indadtil 1. stribe. De forreste pletter når ud til sideranden, men det gør de bagerste pletter aldrig og der dermed adskilt af et smalt sort parti fra sideranden.

Lille Korsløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Poul Ulrik

Forveksling

: Stor korsløber (Panagaeus cruxmajor) er den eneste forvekslingsmulighed. Den adskilles ved bredere pronotum, der er 1/3 bredere end langt og har lidt stærkere rundede sider. Pronotum fremstår derfor mere tværbredt hos Stor korsløber end det gør hos Lille korsløber. Desuden når den bagerste dækvingeplet næsten altid sideranden og pronotums kraftige punktur er tættere.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele på nær Nord- og Nordvestjylland. En sjælden art, især i Jylland. Rødlistet Næsten truet (NT) i Danmark.
Lille Korsløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: April-oktober, især i september.

Tidsmæssig fordeling

af Lille Korsløber baseret på Naturbasens observationer:
Lille Korsløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lille Korsløber - månedlig fordeling

Biologi

: Lever på solåben og tør bund. Den findes typisk under sten, i tørt mos eller under Gyvel og Almindelig ene. Overvintrer som voksen.

Levested

: Overdrev, soleksponerede skovbryn mm.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15,part 2

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

De senest indberettede arter i Naturbasen: