:Længde 12-14 cm. En kvik, spinkel lille, BRUNLIG, TRÆKLATRENDE FUGL. Kendes let fra spætter og Spætmejse på størrelse, TYNDE, BUET NÆB OG BRUN/HVIDE FARVER. Hoved og ryg er brune med hvide pletter, ØJENBRYNSSTRIBE BRED OG HVID. Overgump og hale er rødbrune. UNDERSIDEN ER HVID. Af de to vingebånd ses det ene tydeligt i flugten.
Klatrer rykvist op ad stammerne i spiraler. Efter den har inspiceret stammen for insekter, flyver den i flagrende flugt over til bunden af det næste træ og fortsætter. Nu og da forkynder den sin tilstedeværelse med højlydte, skærende zrriht eller zieet. Fuglen er i reglen meget tillidsfuld, men kommer man den for nær, bliver den på modsatte side af stammen.
Træløberen optræder i reglen alene, men i vintertiden holder den også tit sammen med mejser. Den er diskret både i udseende og adfærd. Man bliver derfor hyppigst opmærksom på den, når den bruger sin stemme.
Stemme: Sangen er 1-2 nedgående figurer, der ligner en hurtig Løvsanger, men har en skarpere, blåmejseagtig tone. Sangen ender med et klart, tretonet siuih, som afsluttende krølle. Lokkekaldet er et højt og tyndt, let skælvende tsreee, der lyder som svagt solsortekald. Flere andre kald, bl.a. et højt, skarpt tsee, der kan udstødes i korte serier på op til 5-10 kald. Flugtkaldet er et skarpt, fuglekongeagtigt si.
JIZZ: En lille museagtig fugl, der bevæger sig hurtigt op ad stammerne ofte i en spiralsnoet rute omkring træet er sandsynligvis Træløber eller Korttået Træløber. For nærmere bestemmelse: lyt til sangen.
:Korttået træløber. Hos Træløber ses LIDT KORTERE NÆB, og i N Eruopa HVIDERE UNDERSIDE, BREDERE HVID ØJENBRYNSSTRIBE og TYDELIGERE, HVIDE PRIKKER PÅ ISSE OG RYG. Små forskelle i vingemønstre hos Træløber som et stort hak i vingebåndet, der danner sort, ret vinkel hos Korttået Træløber som jævne trappetrin langs vingebåndets kanter.
Hvis de hvide felter ud mod halespidsen falder med regelmæssig afstand (som perler på en snor), er det Korttået Træløber. Falder de sådan, at der er større afstand mellem de øverste og så den nederste, er det Træløber.
I grafisk form:
KT: x x xxx
T: x xxxx
Her er i øvrigt en tråd, hvor adskillelsen af artskendetegn på de to arter har været drøftet: www.fugleognatur.dk/gallery...
:Findes over det meste af Europa bortset fra Spanien. I Danmark forekommer den almindeligt i løvskove og parker og mere spredt i ældre nåleskove. Den samlede danske ynglebestand er vurderet til ca. 33.000 par. Den forekommer i hele landet, men med huller i udbredelsen i Vest- og Nordvestjylland, hvor der mangler egnede levesteder.
Hvornår ses den?
:De danske fugle er standfugle. Danmark gæstes i vinterhalvåret af fugle fra Skandinavien i perioden okt./nov.-april.
Tidsmæssig fordeling
af Træløber baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Reden anbringes typisk i hulrummet bag et stykke løs bark. Da der ofte mangler muligheder for denne placering, anvender fuglen også div. revner i træer og går villigt i specielfremstillede redekasser. De 4-8 æg lægges fra pr. maj og udruges af hunnen på 14-16 dage. Ungerne bliver i reden, til de er 15-17 dage gamle. Lægger ofte to kuld pr. år.
Lever fortrinsvis af insekter, edderkopper og mejere, men tager også en del frø.
Levested
:Træffes typisk i ældre løvskov, men forekommer også i et vist omfang i ældre, ret åben nåleskov.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
