:Spætmejsen er robust bygget med et stort hoved og et spidst næb. Den virker nærmest halsløs. Oversiden er blågrå og den har en kraftig sort øjenstribe. Undersiden er hvid til gyldenbrun. Den korte hale er blågrå med hvide hjørner. Hannen er kraftigere farvet end hunnen, især de gyldenbrune flanker.
Spætmejsen bevæger sig i livlige ryk, ofte i zigzag, når den ses klatre på træer og stammer på jagt efter føde. Den kan klatre med hovedet nedad, hvilket er karakteristisk for arten.
Spætmejsens stemme er højlydt og varieret - man opdager ofte fuglens tilstedeværelse på netop stemmen, der hyppigst er en langsom remse af velklingende fløjt.
:Spætmejsen kan ikke rigtig forveksles med andre fuglearter. Den kravler på træstammer som træløbere, men evnen til at klatre med hovedet nedad har kun spætmejsen.
Udbredelse
:Da arten er tilknyttet gammel løvskov er den mest talrig i den østlige del af Danmark, hvor denne naturtype er mest dominerende. I de vestlige og nordlige dele af Jylland, hvor skovene ofte primært er nåletræsplantager, er arten mere fåtallig og spredt.
Spætmejsen er meget stationær og har kun et meget lille spredningspotentiale. Af samme grund findes den eksempelvis ikke på Samsø, selv om der her er egnede levesteder.
Hvornår ses den?
:Arten er en standfugl og ses hele året.
Tidsmæssig fordeling
af Spætmejse baseret på Naturbasens observationer:
:Om sommeren levet spætmejsen primært af insekter som den finder på jorden eller på stammer og grene. Om efteråret laver den depoter af bog, agern og hasselnødder, som den lever af gennem vinteren. Den kommer dog også gerne til foderbrættet efter frø.
Arten er hulruger og lægger æg omkring 1. maj. Æggene ruges i op til 18 dage, og ca. 25 dage senere forlader ungerne reden.
Levested
:Spætmejsen lever i ældre løvskov, i gamle parker o.l.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
