En stor, kraftig svamp med gyldengule farver og stok, som ofte er delvis stribet-året under ringen. Ringen er hængende, grynet på undersiden, bred og anseelig. På jord.
Hatten bliver indtil 15 cm. bred; den er tør og lyst mat gulbrun og med en melet overflade.
Stokken er gulbrun, 6-20 x 1-3,5 cm., ofte lidt kølleformet og med en bred, hængende ring af hattens farve; under ringen kan man i reglen se bælter med riller eller striber, som dog kan være svære at erkende på ældre eksemplarer.
Svampen har en tydelige lugt af blåsyre (eller "bittermandelolie", omtrent som hos Hæg); lugten kan dog være svær at erkende hos ældre eksemplarer.
:Gyldenhat er en karakteristisk svamp, som næppe kan forveksles med andre arter. Fibret Flammehat har noget lignende farver og dimensioner, og også en veludviklet ring, der er glat på undersiden; men den har fibret hat og gror på dødt løvtræ. Plettet Flammehat har meget mindre dimensioner og gror på dødt nåletræ.
Udbredelse
:Den er udbredt over det meste af landet, men er forholdsvis sjælden, og optræder i reglen ikke i større antal.
Hvornår ses den?
:Ultimo september-primo november, ofte ret sent på sæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Gyldenhat baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En saprofyt, ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt plantemateriale i jorden.
Den har ingen interesse som spisesvamp og bør også undgås p.g.a. det store blåsyreindhold, der dog forsvinder ved opvarmning.
Levested
:På gerne lidt fugtig, humusrig og ret næringsrig bund i parker, haver og skove.
Funga Nordica , Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
