:Hindbærbladmåler er en flot måler med hvide vinger og enkelte sorte plamager. Det bedste kendetegn er, at den ikke har nogle sorte tegninger midt på vingen som nogle af forvekslingsmulighederne. Kombinationen af størrelsen, den mørke plamage på vingekanten ud mod vingespidsen, en forvokset rodplet ved vingeroden, et bredt hvidt bælte på tværs af vingen og orange/rødlig behåring på/ved hovedet går alt sammen at vi havner på Hindbær-bladmåler (Mesoleuca albicillata). Larverne er grønne med brune tegninger på de bagerste gangvorter. Der optræder brune plamager på ryggen af larven på de midterste led, hvor den mangler gangvorter (abdomen).
:Den kan variere alt efter, hvor slidt den er. I nogle tilfælde kan de mørke plamager helt mangle, mens de i andre tilfælde kan være helt gyldne.
Forveksling
:Den kan let adskilles fra andre målere ved at sammenligne arterne på billeder.
Hvis man ikke ser godt efter, eller bare overser noget kan den forveksles med et par stykker.
Den mest forekommende forveksling er Benvedmåler (Ligdia adustata). Den kan være problematisk, men kan kendes fra M. albicillata ved at have en større mørk plamage bagest på vingen. Denne plamage strækker sig på tværs af hele vingen fra kanten til randen.
Igen kig godt efter eller spørg i forum.
En art som ikke ligner, men som bliver forvekslet med den er Bakke-bladmåler (Xanthorhoe montanata). Denne har dog ikke plamager, men kun et mørkt bånd på tværs af vingen.
Af andre arter er der P. rubiginata og X. fluctuata, men disse har dog en ekstra mørk plamage midt på forvingen ud mod kanten. De er dog heller ikke så store som M. albicillata, og knap så klar hvid i farven.
Larven kan forveksles med mange af de andre bladmålere, så spørg evt. i forum.
Udbredelse
:M. albicillata er udbredt over stort set hele Europa. Fra det sydlige Italien til det nordlige Skandinavien, og igen fra Portugal til Det Sorte Hav og videre østover igennem det centrale Asien.
Hvornår ses den?
:Den voksne sommerfugl flyver i juni-juli, hvor de ofte kommer til lys.
Tidsmæssig fordeling
af Hindbær-Bladmåler baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
