Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl
  • Fotograf: Peter Kristensen
    Foto: Peter Kristensen
  • Fotograf: Allan  Kristensen
    Foto: Allan Kristensen

Atlas

: Sortbrun Blåfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 27-32 mm. Oversiden er chokoladebrun med orange sømpletter og nogle gange med en bred mørk søm på forvingerne – kan også forekomme på bagvingerne. Friske eksemplarer har et grønligt skær. På oversiden, er der oftest kun orange sømpletter på bagvingerne. Undersiden er typisk blåfugletegnet – på nær at der er en forskudt plet i pletbuen på bagvingen, som danner et kolon med den inderste plet, tættest på forvingen – med orange sømpletter. Pletterne er dog mindre, hvilket giver udtrykket af at de har en mere hvid omkreds. Sømpletterne har generelt bare en mere hvid omkreds. Undersidetegningen virker tit udvisket.
Sortbrun Blåfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jette Sørensen

Variation

: Tydeligheden og antallet af orange sømpletter varierer en del. Undersiden kan være mere eller mindre tydeligt tegnet. Mange gange mangler en del pletter, og det er ikke så sjældent at støde på næsten pletløse eksemplarer.

Forveksling

: Arten kan forveksles med flere af de danske blåfuglearter, men især rødplettet blåfugl og de brune hunner af almindelig blåfugl kan drille meget. Undersiden ser næsten magen ud til almindelig blåfugls, på nær at den 'ofte' har en plet under midtpletten på forvingen, og at de ikke har en forskudt plet i pletbuen på bagvingen, modsat sortbrun blåfugl.

Mest af alt ligner den rødplettet blåfugl. Fra denne kan den kendes på, at sortbrun blåfugl som regel er større, de orange sømpletter på oversiden er mere falmede, den har mere udviskede undersidetegninger, hvor de sorte pletter mange gange mangler, imens den hvide omkreds forbliver, og sømpletterne er omgivet af mere hvid end hos rødplettet blåfugl. På forvingeoversiden mangler sortbrun blåfugl 'ofte' orange sømpletter, hvilket er det stik modsatte i rødplettet blåfugls tilfælde, hvor den sjældent mangler orange sømpletter på forvingeoversiden.

Argusblåfugl hunner ligner meget sortbrun blåfugl, især da de også har det grønlige skær. Undersiden har dog sammensmeltede orange sømpletter, modsat sortbrun blåfugls skarpt afgrænsede orange sømpletter, og de har ikke den enkelte forskudte plet i pletbuen, som danner et kolon med den inderste plet, tættest på forvingen.

Isblåfugle hunner er meget lig argusblåfugle hunnerne, dog er de chokoladebrune-mælkechokoladebrune og har ikke sammensmeltede orange sømpletter, men fint afgrænsede og falmende orange sømpletter.

Udbredelse

: Sortbrun blåfugl kendes i dag kun fra ca. fem lokaliteter langs Tannisbugten i Nordjylland ned til kysten langs Tornby Klitplantage.

Indtil 1990 fandtes den stadig ved Dybesø ved Rørvig i Nordvestsjælland. Tidligere fandtes den også ved Bildsø Strand på Vestsjælland, Hundested i Nordøstsjælland, og nogle få steder på Bornholm (Rønne, Pedersker og nogle få steder omkring Hammeren).

Tidligere var der også langt flere lokaliteter i Nordjylland, og de gik længere sydpå end i dag (helt ned til Lønstrup vest for Hjørring). Indtil 1961 fandtes sortbrun blåfugl også ved Blokhus og indtil 1977 ved Strandby (ved Frederikshavn). Der foreligger også et meget mystisk og isoleret fund fra Glatved Strand (Grenå) 1995.

Mens alle de jyske eksemplarer tilhører underarten Aricia artaxerxes vandalica som er endemisk for Danmark, tilhørte de bornholmske og sjællandske individer underarten Aricia artaxerxes rambringi, som i dag kun findes nogle ganske få steder i det sydøstlige Skåne.

Sortbrun Blåfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyver i en generation fra sidst i juni til sidst i juli.

Tidsmæssig fordeling

af Sortbrun Blåfugl baseret på Naturbasens observationer:
Sortbrun Blåfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sortbrun Blåfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever på blodrød storkenæb: www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Levested

: Varme klitgryder og overvoksede klitter ved kysten med store mængder af blodrød storkenæb.

De senest indberettede arter i Naturbasen: