Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Stinne Lundgård Lande
    Foto: Stinne Lundgård Lande
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk

Atlas

: Hvid-Gran overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Hvidgran er et mellemstort, stedsegrønt træ op til 20 m., med en opret, kegleformet, men senere noget afrundet krone.

Barken er først blank og røddugget. Senere bliver den rødligt grå og svagt opsprækkende. På rigtig gamle stammer bliver barken violetgrå.

Nålene er tætstillede, op til 1,5 cm. lange, let krummede. De er blågrå og stikkende. De er fremadrettede og står næsten alle sammen op over skuddet. De er runde i tværsnit og bærer hvide striber på alle sider. Knuser man nogle af nålene mellem fingrene, fremkommer der en krydret duft, som er karakteristisk for kun denne træart. Knopperne er lyst orangebrune og regelmæssigt ægformede.

Koglerne er 3-6 cm. lange. De er rødbrune med konvekse skæl. Træet er karakteristisk ved hyppig og rigelig koglesætning

Hvid-Gran
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Knud N. Flensted

Variation

: Hvidgran krydser sig villigt med Sitka-gran.

Forveksling

: Se under variation.

Udbredelse

: Hvid-Gran danner skovgrænse overalt i Canada og Alaska. Den findes også ved Labradors nordgrænse. Hvid-Gran er indført i Sydvestgrønland, hvor den tilsyneladende også trives godt.
Hvid-Gran - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hvidgran ses hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Hvid-Gran baseret på Naturbasens observationer:
Hvid-Gran - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvid-Gran - månedlig fordeling

Biologi

: Hvidgran har et højtliggende og fladt udbredt rodnet. Den er modtagelig for rodfordærver.

Lys: Hvidgran kræver sol.

Vind: Hvidgran tåler vind.

Salt: Hvidgran tåler salt.

Frost: Hvidgran tåler kulde.

Jordforhold: alle former for jordbund. Bedst egnet på mager sandjord

Levested

: Hvidgran træffes oftest i læhegn, og ældre skove. Den var tidligere anvendt en del som læhegn i Vestjylland - men nu erstattes den ofte af flerrækkede løvtræshegn.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: