Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Poul Olsen
    Foto: Poul Olsen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura

Atlas

: Almindelig Ædelgran overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Alm. Ædelgran er et stedsegrønt, træ på op til 40 m. i Danmark.

Væksten er helt ret med en gennemgående stamme. Kronen er kegleformet og slank.

Barken er hvidgrå og temmeligt glat med harpiksholdige blærer. Gammel bark sprækker op i firkantede plader.

Knopperne er ægformede, rødbrune og kun svagt fedtede.

Nålene er uens lange, og de sidder tydeligt toradet på skuddet. Oversiden er skinnende grøn, mens undersiden har to hvide striber. Nålene er udrandede i spidsen. Nålene er 2-3 cm. lange og 2-3 mm. brede. Nålefæstet er sugkoppe lignende.

Koglerne er oprette og cylindriske, 10-15 cm. lange. Før modning er koglerne grønne, senere rødbrune. De har afrundet spids. Dækskællene er svagt udragende.

Almindelig Ædelgran
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Der findes mange sorter, der er vegativt formerede, hvorfor de ikke findes i naturen.

Forveksling

: Almindelig ædelgran kan forveksles med Abies normanniana - Nordmandsgran. Hos almindelig ædelgran danner nålene en tydelig midterskildning, da de sidder i 2 rækker. Hos Nordmandsgran sidder nålene mere fordelt, og danner ikke en tydelig midterskilning. Nålene hos almindelig ædelgran er udrandede i spidserne. Hos Nordmandsgran er der et tydeligt v i spidserne.

Barken er helt uden de harpiksfyldte blærer, som ellers er et kendetegn hos Abies-arterne

Kæmpe-Gran har længere nåle og harpiksklædte knopper og mange harpiksblærer i barken, også på ældre træer.

Udbredelse

: Almindelig ædelgran er vildtvoksende i Mellemeuropa og dele af sydeuropas bjerge ned til Sicilien.
Almindelig Ædelgran - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

I modsætning til Nordmandsgran drysser almindelig ædelgran hurtigt ved afskæring, og anvendes derfor ikke i julebinderier.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Ædelgran baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Ædelgran - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Ædelgran - månedlig fordeling

Biologi

: Almindelig ædelgran vindbestøves og spirer villigt.

Levested

: Almindelig Ædelgran findes på mineralrig bund overalt i de mellemeuropæiske bjergskove, hvor der er mere end 600 mm nedbør.

Træet tåler en del skygge, men bliver mere tyndnålet.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
da.wikipedia.org...Almindelig_C386delgran. Det Danske Haveselskabs "Havens Planteleksikon", samt "Dansk feltflora" ISBN 87-01-91591-6

De senest indberettede arter i Naturbasen: