:Dens hatte er glatte, flerårige, hårde, grålige til gråbrune, ofte med lysere rand, hovformede til trekantede i snit og op til 25 x 15 x 12 cm, men oftest mindre.
Porefladen er mere livligt farvet end hatten: okkerbrun til grålig-gulbrun.
Der er 4-6 porer pr. mm. og sporerne angives at være 5,5-7 x 4,5-6 my. Sporestøvet er lyst okkerbrunt.
Resupinate partier (nedløbende poreflader) ses ret hyppigt.
Den vokser ofte på pil, men undertiden på andre løvtræer, dog ikke Prunus m.fl. fra Stenfrugtslægten.
:Der kan være svært at holde styr på ildporesvampene. Her er en oversigt:
Skorpeformet, helt eller næsten resupinat uden eller næsten uden hatdannelse, mest på birk, el eller eg: Skorpe-Ildporesvamp (P.ferreus), Glat Ildporesvamp (P. laevigatus).
På arter af Prunus o.a. arter fra stenfrugtfamilien , med pudeformet afrundede hatte og ofte en del resupinat: Blomme-Ildporesamp.
På nåletræ: P. nigrolimitatus
På ribs, solbær og deres rødder, hat op til 15x10x2 cm.: Ribs-Ildporesvamp (Phylloporia ribes).
På gamle ege, hat op til 25 x 15 x 15 cm.: Ege-Ildporesvamp (P. robustus)
På Havtorn, hatte op til 7 x 7 x 5 cm.:
Havtorn-Ildporesvamp (P. hippophacola)
På Fyr, hat op til 15 x 8 x 10 cm.: P. pini
Filtet hat, som er flad til trekantet og op til 12 x 6 x 1, på pil: Pile-Ildporesvamp (P. conchatus)
På Bævre-Asp (og Hybrid-Asp?). Hat med skarp kant, glat, men påfaldende sprukken, trekantet i tværsnit, op til 10 x 4 x 8 cm: Aspe-Ildporesvamp (P. tremmulae).
På arter af Poppel (Bævreasp, Sølv-Poppel, Grå-Poppel m.v.) Hat glat,med afrundet hatkant, stor, op til 40 x 20 x 20 cm., ikke påfaldende sprukken: Poppel-Ildporesvamp (P. poppulicola)
På andre løvtræer end poppel, især Pil, typisk på undersiden af grene,ofte med store resupinate partier, hat grålig, op til 25 x 15 x 12 cm.: Almindelig Ildporesvamp.
Udbredelse
:Hist og her til temmelig almindelig på egnet substrat i hele landet.
Hvornår ses den?
:Året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Ildporesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
