Stor morfologisk lighed mellem flere arter, som før indgik i Rabarber-Parasolhat. Mikroskopi er ofte nødvendig. Bestemmelse / bekræftelse bør ske i forum på basis af gode fotos.
Kendetegn
:Hat 10-15 cm, næsten ensfarvet, tydeligt radiærfibret og med tætstillede radiært stillede skæl uden nogen særlig kontrast til hattens grundfarve.
Svampekødet rødmer ved brud, kraftigst omkring hatmidten.
Stokken er 6-18 cm x 8-15 mm, dog kølleformet udvidet til ca. 3 cm forneden, glat til fibret og hvid til beige eller smudsiggrå.
Lamellerne er frie og hvide. Sporestøvet er hvidt.
Mikroskopiske karakterer: Sporerne er 8-11 x 5,5-7 my. Chelocystiserne er 15-45 x 35-45 my, kølleformede til ægformede og med brunlige intracellulære pigmenter.
:Giftig Rabarberhat, (Chlorophyllum brunneum) har store, stærkt uregelmæsssige og flageagtige skæl tydeligt kontrasterende til hattens hvide eller smudsighvide grundfarve.
Ægte Rabarberhat, (Chlorophyllum rhacodes) er ikke radiærfibret og har ret tydelig farvekontrast mellem smudsigebrune, regelmæssige skæl på hvidlig baggrund.
Gran-Silkehat (Gran-Parasolhat) har en ofte spinklere fremtoning og har spidse, strittende, kontrasterende gråbrune skæl på smudsighvid baggrund på hatten og er ikke-rødmende.
Udbredelse
:Ret almindelig, og sikkert ofte forvekslet med Ægte Rabarberhat, (Chlorophyllum rhacodes).
Hvornår ses den?
:Juli-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Rabarberhat baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
