Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Atlas

: Bidende Pileurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil 50 cm. høj enårig plante med oprette til lidt nedliggende, grenede skud.

Som karakteristisk for pileurtslægten Persicaria er blomsterstanden endestillede aks. Hos Bidende Pileurt er akset trådformet, ofte nikkende og ret tyndblomstret.

Blomsternes bloster er 4-talligt, hvidlige-hvidgrønne og ofte rødligt anløbne. Blosteret har mange gule til gulbrune kirtler.

Frugten er en nød, og den er mat-brunlig.

Bidende Pileurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jan Sørensen

Forveksling

: I Persicaria-slægten af pileurt med blomsterstanden som endestillede aks og her tyndtblomstret er den vigtigste forvekslingsmulighed Liden Pileurt: Liden Pileurt har 5-talligt bloster uden kirtler og frugten er en noget glinsende nød.

De andre pileurtslægter har blomsterne fra nøgler i bladhjørnerne og hhv. slyngende-nedliggende vækst (Fallopia med Snerle- og Vinge-PIleurt) og ofte nedliggende vækst (Vej-Pileurt m.fl.). Japan- og Kæmpe-Pileurt i slægten Reynoutria er storvoksne og flere meter høje-

Udbredelse

: Hist og her til temmelig almindelig på egnede voksesteder i det meste af landet.
Bidende Pileurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Bidende Pileurt baseret på Naturbasens observationer:
Bidende Pileurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bidende Pileurt - månedlig fordeling

Biologi

: En enårig urt med vind- og insektbestøvning, evt. selvbestøvning.

Etymologi:

Persicaria=pilebladsagtig og Pileurt er også efter den almindeligste bladform i slægten.

Hydropiber "vandpeber" efter den bidende smag som det danske artsnavn.

Levested

: Fugtig bund ved skove, i moser og ved søbredder, sjældnere som markukrudt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: