:Glassværmerfamilien har 15 arter i Danmark. De ligner alle bier eller hvepse med deres gennemsigtige vinger og tværstribede kroppe. Glassværmerne flyver kun om dagen, selvom de systematisk er placeret under natsværmere.
Rødspidset Glassværmer (tidligere navn var Rødtippet glassværmer) er en spinkel glassværmer, med et vingefang på ca. 15-23 mm. Bagkroppen er sort med en rød tværstribe på midten. Forvingerne har en rødlig bestøvning yderst på forvingen. Haletotten har tydeligt hvide skæl i siden.
:Der er 3 arter glassværmere med rød tværstribe på bagkroppen. Rødspidset Glassværmer (S. formicaeformis) har en tydelig rødlig bestøvning yderst på forvingen og hvide skæl på haletotten. Rødbæltet glassværmer (S. culiciformis) har rød bestøvning ved vingeroden. Hos den tredje art, Synanthedon myopaeformis, går den røde stribe ikke hele vejen rundt om bagkroppen, men er afbrudt af en hvid stribe på undersiden af bagkroppen.
Udbredelse
:Rødspidset Glassværmer er meldt fra alle danske distrikter, med undtagelse af Sydsjælland og Bornholm. På Fyn var den tidligere kun kendt fra enkelte fund på Nordfyn, men eftersøgning med feromoner i 2007 viste at arten er langt mere udbredt og almindelig på Fyn end først antaget.
Hvornår ses den?
:Ifølge flyvetabellen flyver Rødspidsett Glassværmer i hele juni måned og indtil midten af juli. Fund af arten i 2007 (feromoner) viste dog, at arten flyver meget længere end angivet i tabellen, idet de sidste slidte eksemplarer blev fundet så sent som 24 august.
Hannen kan lokkes med feromonproppen FOR. Den voksne sommerfugl kan træffes flyvende det meste af dagen, men den flyver helst fra kl. 12-18.
Tidsmæssig fordeling
af Rødspidset Glassværmer baseret på Naturbasens observationer:
:Larven er 2-årig og lever i Krybende Pil, og andre pilearter. I det tidlige forår kan man således finde larver og pupper i kviste og stubbe. Arten er dog noget nemmere at finde, når den voksne sommerfugl om sommeren flyver til f.eks. blomstrende hindbær.
Levested
:Arten foretrækker solrige steder med godt læ. Lokaliteterne varierer meget lige fra fugtige moser med lave krat af Krybende Pil langs drængrøfterne, til mere tørre steder på heder og i skove. Den er endda trukket til feromonpropper i en ganske almindelig parcelhushave, langt fra piletræer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
