Figur 1. Snerle-Pileurt med smalvingede frugter forneden til venstre (det er de ydre blosterblade, som bliver ved frugterne, der er vingede). Til højre: Vinge-Pileurt med bred, lys vingekant på frugterne. Forskellen er til at tage og føle på.
:Eneste indlysende forvekslingsmulighed er med Vinge-Pileurt, som har kraftigere vækst, trinde, lidt stribede, stængler og frugter, der er bredt vingede.
Etymologi:
Slægtsnavnet er en nylatin og efter den italienske botaniker og anatom Gabriello Fallopio, som levede 1523-1562.
Convolvolus af latin for "snerle", "slygplante": af convolvo: ruller rundt omvikler.
Udbredelse
:Stadig almindelig på agerjord m.v., men mindre almindelig end tidligere p.g.a. herbicidsprøjtning. Den ligger i udpræget grad i frøpulje og kan spire frem, hvor gamle jordlag rodes op eller blottes.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-september eller sjældnere længere hen på vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Snerle-Pileurt baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Enårig, sommerenårig, plante med insektbestøvning.
Den overlever vinteren kun som frø, der spirer om foråret. Den er kendt for at kunne ligge mange år i frøpuljer og spire frem, når forholdene er gunstige.
Dens frø er så store og næringsrige, at de i oldtiden, bl.a. i vores stenalder, blev indsamlede og brugt til føde; de minder i formen om boghvede-frø.
Den ser ud til at være kommet til landet allerede i senglacialtiden, og er ikke som sådan tilført med agerbruget.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
