Mark-Tusindgylden

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Søren  Nygaard
    Foto: Søren Nygaard

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Mark-Tusindgylden t.v. og Strand-Tusindgylden t.h. - Kronrørets længde i for holdet til bægret er et godt feltkendetegn.

Atlas

: Mark-Tusindgylden overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den bliver indtil 40 cm. høj og er toårig eller overvintrende enårig, hvor der det første år dannes en bladroset og næste år en blomstrende stængel.

De ret store, rosenrøde blomster sidder i gentagent gaffeldelte kvaste, og bægret er tydeligt kortere end kronrøret (se illustrationsfoto).

Rosetbladene er ægformet elliptiske med 3-7 strenge og stængelbladene er spidse og 3-strengede.

Mark-Tusindgylden
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Martin Reimers

Forveksling

: Ensianslægten har blomster med en lille flig mellem kronbladfligene og hindagtige dannelser ved bægerfligenes basis, så kronen får en ret frynset fremtræden.

Strand-Tusindgylden har bæger, som er af længde med eller længere end kronrøret og 1-strengede, smallere stængelblade.

Liden Tusindgylden er enårig uden grundroset og har meget mindre blomster og meget spædere fremtræden.

Hoved-Tusindgylden, som af de fleste regnes for en form eller underart af Mark-Tusindgylden, har hovedformet sammentrængt blomsterstand.

Udbredelse

: Hist og her på egnede voksesteder i hele landet, men hyppigheden er aftagende på grund af tilgroning og opdyrkning af voksestederne.
Mark-Tusindgylden - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Mark-Tusindgylden baseret på Naturbasens observationer:
Mark-Tusindgylden - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mark-Tusindgylden - månedlig fordeling

Biologi

: En toårig urt eller vinterannuel (roset spirer frem om efteråret) plante med insektbestøvning.

Etymologi:

Se omtalen af Strand-Tusindgylden.

Erythraea betyder rød, rødblomstret.

Dens frø kan overleve adskillige år i frøpulje, og den kan spire frem ved jordarbejder, hvor de økologiske kår ændres til dens fordel.

Levested

: Bakkeskrænter, vejkanter, overdrev, gerne på kalkpræget bund.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

De senest indberettede arter i Naturbasen: